'Frasier'-stjerne er død

John Mahoney medvirkede i den populære tv-serie, der fik 11 sæsoner på tv

Skuespiller John Mahoney blev 77 år. Foto: AP
Skuespiller John Mahoney blev 77 år. Foto: AP

Skuespiller John Mahoney, der spillede smågnaven far i tv-serien 'Frasier', er død. Han blev 77 år, oplyser hans agent, Paul Martino, til Associated Press.

Mahoney afgik søndag ved døden på et hospice i hjembyen Chicago. Dødsårsagen er ikke oplyst.

Mahoney blev især kendt for sin rolle som Martin Crane, der var far til radiopsykologen Frasier (Kelsey Grammer) og lillebror Niles (David Hyde Pierces).

Den populære tv-serie, der var en aflægger af 'Sams Bar', kørte på tv fra 1993 til 2004.

Foto: All Over Press Kendte Husker du ’Sams Bar’? Her er skuespillerne i dag

John Mahoney var født i England i 1940, men flyttede til USA som ung.

Han startede sin karriere i teaterbranchen, hvilket blandt andet indbragte ham en Tony Award i 1986.

Senere vandt han en SAG Award for 'Frasier' og opnåede at blive nomineret til to Emmy-priser og to Golden Globes for sin rolle i tv-serien.

I de seneste år havde John Mahoney roller tv-serierne 'Hot in Cleveland' og 'Foyles War'.

John Mahoney fik succes med rollen som Martin Crane i tv-serien 'Frasier'. Foto: AP
John Mahoney fik succes med rollen som Martin Crane i tv-serien 'Frasier'. Foto: AP

'Frasier' havde en levetid på 11 sæsoner og vandt adskillige priser. Foto: AP
'Frasier' havde en levetid på 11 sæsoner og vandt adskillige priser. Foto: AP

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen