Friends-stjerne hasteindlagt med alvorlig sygdom

48-årige Matthew Perry, der blev kendt for sin rolle som Chandler i succes-serien Friends, er tirsdag blevet indlagt på hospital i Los Angeles

Matthew Perry er tirsdag blevet hasteopereret på hospital i Los Angeles. Foto: AP
Matthew Perry er tirsdag blevet hasteopereret på hospital i Los Angeles. Foto: AP

48-årige Matthew Perry er tirsdag blevet indlagt på hospital i Los Angeles og har måttet hastes på operationsbordet.

Det skriver flere showbiz-medier - herunder Hollywood Life og US Weekly.

Perry, som blev kendt for sin rolle som Chandler i tv-serien Friends, er blevet ramt af et alvorligt tilfælde af såkaldt gastrointestinal perforation, som også kendes som 'hul på mavetarmkanalen'.

- Matthew Perry har netop gennemgået en operation på et hospital i Los Angeles for at få ordnet et hul på mavetarmkanalen, siger skuespillerens talsperson.

- Han er taknemmelig for den bekymring, folk har vist, og anmoder om ro til at komme sig, lyder det videre.

Oprindeligt havde Matthew Perry beklaget sig over ondt i maven. Han gennemgik en såkaldt tracheostomi, hvor læger skaber en åbning i halsen, så man kan få adgang til luftrøret. På grund af komplikationer blev Perry siden overført til intensivafdelingen.

Friends løb over amerikanske tv-skærme i perioden mellem 1994 og 2004. Foto: Cinetext Bildarchiv
Friends løb over amerikanske tv-skærme i perioden mellem 1994 og 2004. Foto: Cinetext Bildarchiv
 

- Han har haft det meget dårligt og er først lige begyndt at vise tegn på bedring, siger en kilde til tabloidmediet Radar Online.

Matthew Perrys lidelse kan være ret alvorlig, hvis der ikke tages hånd om den i tide. Et hul i mavetarm-kanalen betyder, at der har skabt sig et hul i den såkaldte gastrointestinale trakt, som løber fra spiserøret til endetarmen.

Læger oplever ofte en sådan lidelse hos skudofre, men den kan også forårsages af egentlige sygdomme.

Den 48-årige skuespiller har tidligere været meget åben omkring et alkohol- og narkotikamisbrug, som han har lidt af. Allerede i 1997 lod han sig indlægge på et rehabiliteringscenter, fordi han var afhængig af Vicodin, som han tog efter en ulykke på en båd.

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!