'Friends' vender tilbage

Den populære serie er pludselig tilbage og har et helt nyt afsnit på vej

Mens du venter på det næste afsnit, er her ti ting du ikke vidste om 'Friends' - medmindre du er rigtig connaiseur. Foto/redigering: NBC/Signe Skov

Det er officielt! 15 år, ni måneder og et utal af anmodninger fra fans senere, er det en realitet.

Den populære hitserie 'Friends' vender tilbage.

Det bekræfter Warner Media, der skal producere det genforenende afsnit, der er tale om.

Desuden fremgår det også af Jennifer Anistons Instagram-konto, hvor hun har lagt op til nyt med den kryptiske besked 'det sker...' og et billede af det gamle slæng.

I opslaget er produktionsselskabet HBO, der kommer til at stå bag genforeningen, desuden tagget sammen med flere af de andre venner.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Der skulle altså gå mere end 15 år, men nu skal vennerne omsider samles igen til en HBO-special i forbindelse med lanceringen af HBO Max.

Og det kommer til at ske i de vante rammer, forsikrer Warner Media.

'Aniston, Cox, Kudrow, LeBlanc, Perry og Schwimmer vender tilbage til det ikoniske studie, scene 24, hos Warner Brothers,' lyder det blandt andet i pressemeddelsen.

Der er altså tale om et splinternyt afsnit, som kommer til at være tilgængeligt sammen med samtlige 236 gamle afsnit på den nye HBO-tjeneste.

'Man kan vist godt kalde det for 'den hvor de finder sammen igen',' siger Kevin Reilly, som er indholdschef for HBO Max.

'Jeg faldt over 'Friends' tidligt, og har med glæde fulgt, hvordan serien er gået fra generation til generation,' tilføjer han.

'Det rammer en periode, hvor publikum - og venner - samledes i virkeligheden og vi synes, denne genforenende special vil opsummere den ånd og samtidig samle nye og gamle fans', siger han desuden.

Skuespillerne bag Joey, Chandler, Monica og resten af slænget kommer desuden til at have fingre med i spillet i forhold til produktionen af afsnittet.

Se også: Gør det igen: Får internettet til at eksplodere

Fans kunne ikke være i sig selv over, at de tre skuespillere var samlet igen. Foto: Instagram/Jenniferaniston Intl. kendte - 14. jan. 2020 - kl. 16:50 Ødelægger internettet IGEN: Fans amok over billede

201 kommentarer
Vis kommentarer