Frygter corona: Luk mig ud!

R. Kelly sidder bag tremmer, imens han afventer sin retssag, men nu vil han slippes fri

R. Kelly vil løslades. Foto: AP
R. Kelly vil løslades. Foto: AP

Sangeren R. Kelly vil løslades fra fængslet i Chicago, USA, og det skal være nu, da han frygter at blive smittet med coronavirus.

Sådan lyder det i en begæring, som hans advokat, Steven Greenberg, sendte afsted torsdag.

Det skriver TMZ.

Se også: R. Kelly er anklaget for at købe falsk id til 15-årig brud

53-årige R. Kelly afventer sin retssag, hvor han blandt andet er beskyldt for seksuelle overgreb mod kvinder og piger.

'Uanset hvilke tiltag, der tages, vil saniteten være under middel. Risikoen for en intern pandemi i fængslet er stor', lyder det i advokatens skrivelse.

Ifølge hans klient, R. Kelly, er det noget nær umuligt at holde afstand i brummen, og sæbe er kun for de, der har råd til det. Håndsprit består af én stor flaske, hvorpå der står 'Kun for personale', mener sangeren.

R. Kellys advokat mener, at anklagen er absurd. Foto: AP Intl. kendte - 6. aug. 2019 - kl. 12:06 Sigtet for at have købt sex af en mindreårig

Som gift
Han mener, at det er sammenligneligt med at drikke gift, hvis man fastholder ham under sådanne forhold.

I stedet vil han løslades – og han er villig til at iføre sig fodlænke, hvis det måtte påkræves.

Kelly pointerer også, at det ikke giver mening, at man har forment besøgende og advokater adgang til fængslet, når der alligevel dagligt ankommer nye indsatte.

R. Kelly står blandt andet beskyldt for at have haft sex med en person under 18 år i 2015, ligesom han skulle have transporteret en mindreårig gennem stater.

Se også: R. Kelly slår tilbage: I er forsmåede groupies

Han anklages også for at have betalt unge kvinder og mindreårige piger for at have sex med ham, sendt dem i isolation og ofte besluttet, hvad de måtte spise, og hvornår de måtte gå på toilet.

Derudover er han sigtet for at have haft seksuel kontakt med fem mindreårige og optaget videoer med seksuelt indhold af nogle af dem.

I den forbindelse skulle han have betalt dem for deres tavshed.

Sangeren selv nægter sig skyldig.