Går fri i bizar gramsesag

En 55-årig radiovært har krævet tre millioner dollars i erstatning fra Taylor Swift. Hun påstår, at han tog hende på røven. Det har kostet ham jobbet

Radioværten David Mueller har sagsøgtTaylor Swift - og hun har sagsøgt ham. Foto: AP
Radioværten David Mueller har sagsøgtTaylor Swift - og hun har sagsøgt ham. Foto: AP

En både celeber og bizar sag i million dollar-klassen er de seneste dage blevet behandlet i retten i Denver.

Efter nøje overvejelser har en dommer nu besluttet at afvise gramsesagen, hvor en radiovært har sagsøgt Taylor Swift og krævet godt 19 millioner danske kroner i erstatning af sangerinden.

Det er en episode tilbage fra 2013, der ligger til grund for de seneste dages retsmøder.

Den gang spillede Taylor Swift koncert i Denver, og i den forbindelse mødte hun den 55-årige dj og radiovært David Mueller og hans kæreste.

Se også: Swift anklager dj for at gramse: Nu skal hun i retten

Den 27-årige popsild stillede smilede op til foto med parret, men smilet stivnede, da Mueller ifølge Swift pludselig stak hånden op under hendes kjole og tog hende på røven.

Det ville Swift ikke finde sig i, og derfor klagede hun til David Muellers arbejdsplads. To dage efter blev han fyret.

David Mueller nægtede - og nægter stadig - at han har taget på sangerinden, men siden fyringen har det været umuligt for ham at finde et nyt job. Derfor har han sagsøgt Taylor Swift og to andre personer.

Torsdag forklarede Taylor Swift sin version af sagen i retten, og ifølge dommeren kunne Mueller ikke bevise, at Swift havde haft en intention om at få ham fyret. Det betyder, at går hun fri i sagen. Det skriver BBC.

Sådan så det ud, da Taylor Swift torsdag gav sin version af gramsesagen. Foto: AP
Sådan så det ud, da Taylor Swift torsdag gav sin version af gramsesagen. Foto: AP

David Muellers nu tidligere kæreste har forklaret i retten, at hun ikke havde lagt mærke til noget under fotograferingen, men at parret samme aftenen temmelig hårdhændet blev eskorteret væk fra stedet.

Taylor Swift har i forbindelse med sagen sagsøgt David Mueller for en - ÉN - dollar, som hun agter at give til velgørenhed. Denne del af sagen har retten endnu ikke taget stilling til..

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen