Går til angreb med bikini-billeder: - Jeg er stolt af min krop

Negative kommentarer fik Jessica Mulroney til at slette et bikini-billede på Instagram. Dagen efter lagde hun det dog op igen som et modsvar til alle de negative personer

Den canadiske stylist er veninder med den royale Meghan Markle, som nu er hertuginde af Sussex. Foto: DIGGZY / SplashNews.com / Ritzau Scanpix
Den canadiske stylist er veninder med den royale Meghan Markle, som nu er hertuginde af Sussex. Foto: DIGGZY / SplashNews.com / Ritzau Scanpix

Den canadiske modestylist Jessica Mulroney mødte stor modstand, da hun lagde et letpåklædt billede op på Instagram.

Det skulle dog ikke holde hende tilbage.

Dagen efter lagde hun nemlig billedet op igen, hvor hun skriver, at hun er stolt af sin krop, og at hun er ligeglad med de negative kommentarer, som hun modtager. Det skriver Daily Mail.

Efter artiklen er blevet udgivet, har Jessica Mulroney gjort billedet privat. Det kan dog stadig ses i Daily Mails artikel på ovenstående link.

'Jeg tog det ned, efter jeg lagde det op i går. For mange 'trolde' angreb. Men det gik op for mig i dag, at jeg er ligeglad. Jeg arbejder hårdt på alle aspekter af mig liv, og jeg er stolt af min krop.

'Jeg er stolt af det arbejde, jeg laver. Jeg er stolt af, at jeg er drevet. Jeg er stolt af det hele. Og hvis vi ikke kan være stolte af os selv, hvad er så meningen. Ikke flere undskyldninger,' skriver Jessica Mulroney i sit opslag.

39-årige Mulroney er bedste veninder med hertuginden af Sussex, den tidligere skuespillerinde Meghan Markle, som Mulroney mødte, da skuespillerinden indspillede den populære tv-serie 'Suits' i Toronto.

Meghan Markle er blandt andet gudmor til Mulroneys to sønner, mens Mulroneys datter var blomsterpige ved det royale bryllup.

I kommentarerne på det nye opslag bliver Mulroney bakket op af flere. Blandt andre skuespillerinden Sara Foster skriver, at det er inspirerende indhold, som Mulroney lægger op.

Derudover har den canadiske tv-stjerne Kaitlyn Bristowe kommenteret opslaget.

'Du er en stærk, motiveret, drevet, og praktisk mor, som arbejder røven ud af bukserne. Med en dødlækker krop, som du også arbejder for,' skriver hun blandt andet.

60 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!