'Game of Thrones'-stjerne bryder tabu

Sophie Turner taler i nyt interview om seksuelle eksperimenter og psykiske udfordringer

Glæder du dig til premieren på 8. sæson af Game of Thrones? Fordriv noget af ventetiden ved at se den officielle trailer her. Video: HBO.

23-årige Sophie Turner, der spiller Sansa Stark i den populære HBO-serie 'Game of Thrones', fortæller i et nyt interview med Rolling Stone Magazine, at hun tager medicin på daglig basis for at bekæmpe depression og angst.

Sophie Turner på den røde løber til Louis Vuitton-galla i 2017. Foto: AP
Sophie Turner på den røde løber til Louis Vuitton-galla i 2017. Foto: AP
 

Hun tilføjer, at mens medicinen afgjort har hjulpet hende, har det vigtigste været at få hjælp i form af terapi.

- Helt afgjort depression, angst og alt sådan noget. Jeg oplever det stadig, men jeg har været i terapi. Jeg er på medicin, og jeg har det meget bedre. Det faktum, at jeg har fået talt med nogen om det, har ændret mit liv, siger Sophie Turner til Rolling Stone Magazine.

Udover udtalelsen om sine udfordringer med angst og depression har det trukket overskrifter verden over, at hun har fortalt, at hun i sin tidlige ungdom 'eksperimenterede' med piger.

Det fik straks flere til at hævde, at hun nu var 'sprunget ud', mens andre påpegede, at hun ikke selv havde sat sig selv i bås i forhold til sin seksualitet, og at andre derfor også burde afstå fra det.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere