Gibsons ekskone vil have monster-bidrag

Ifølge TMZ er fruens livsstil meget kostbar

Her kan du se Mel Gibson og Oksana Grigorieva på gaden i 2010. (Video: Splash)

170 000 kroner om måneden er for lidt at leve for, når det gælder Mel Gibsons ekskone, Oksana Grigorieva.

Hun mener selv, at hun har krav på meget mere, og den 46-årige russer er nu gået i retten for at få underholdsbidraget hævet til monsterstørrelse: 850,000 kr. per måned.

Det skriver TMZ ifølge Aftonbladet.

Gibson har grund til at smile. Han er blevet lun på en kun 24-årig skønhed, som han netop har været på en eksotisk rejse med.(Foto: AP) Intl. kendte - 17. jul. 2015 - kl. 18:57 Mel Gibson lun på 35 år yngre skønhed

Den australske skuespiller og Oksana Grigorieva nåede kun at være gift fra 2009 til 2010, men de fik sat et barn i verden - den nu seksårige datter, Lucia, og det er hende russeren bruger som forklaring på kravet om et højere bidrag fra sin tidligere ægtemand.

Oksana Grigorieva har ved en familiedomstol i Hollywood nemlig gjort gældende, at der er et stort sikkerhedsbehov omkring den lille pige, og at det er dyrt. Dog har hun ikke konkret peget på, hvad det er for risici, der involverer Lucia.

Se også: Mel Gibson på vej til super comeback

Ifølge TMZ ser det mere ud til, at det er russerens leveomkostninger, der ikke helt stå mål med hendes økonomi. Portalen skriver om dyre rejser, lange ferier, stederne hun bor og meget andet, som Gibson i ekskonens optik burde betale for.

Den 60-årige skuespiller, der blev skilt fra sin første kone, Robyn Moore efter 31 års ægteskab, har syv børn foruden lille Lucia.

Se også: Mel Gibson vandt sag om tavshedspligt

De fleste af børnene er for længst voksne, men lille Lucia har han måttet kæmpe for lige siden hendes fødsel. Striden imellem Oksana Grigorieva og Mel Gibson har blandt andet betydet, at eksfruen har fået blokeret hans omgang med den lille pige - samt at politiet gensidigt gav det tidligere par forbud imod at opsøge hinanden.

Mindre end fire år efter, at Gibson betalte sin russiske ekskone ud med 100 mio. kr., gik hun personlig konkurs. Blandt andet havde hun enorme regninger hos advokaterne i forbindelse med skilsmissen.

Oksana Grigorieva har foruden Lucia også sønnen Alexander med den tidligere Bond-skuespiller Timothy Dalton.

Se også: Mel Gibson amok på fotografer

 

22 kommentarer
Vis kommentarer