Gitte Nielsens sønner lever i frygt: 'Der er ikke mere mad'

Den danske skuespiller fortæller, at drengene er meget nervøse over coronavirussen, der huserer i Italien, hvor de to opholder sig

Brigitte Nielsen fortæller, at sønnerne er meget bekymrede over situationen. Foto: Peter Hove Olesen
Brigitte Nielsen fortæller, at sønnerne er meget bekymrede over situationen. Foto: Peter Hove Olesen

Brigitte Nielsen fortæller i tv-programmet 'The Talk', at coronavirussen virkelig er kommet tæt på hendes egen familie.

Den 56-årige skuespiller fra Danmark fortæller i programmet, at hendes to sønner befinder sig i Milano, hvor virussen har ramt hårdt.

- Jeg taler med mine børn hver dag. De er i Milano, og de er i det område, hvor det er farligt. Hele landet er lukket ned. Mine børn fortæller mig, at de har det fint, men at de er meget bange, og det gør situationen svær for dem.

Brigitte Nielsen har fire sønner.

Julian Winding fra forholdet med Kasper Winding, Killian Gastineau sammen med sin eks-forlovede Mark Gastineau og Raoul jr. og Aaron Meyer sammen med Raul Meyer.

Hun har også datteren Frida med sin nuværende mand, Mattia Dessí.

I interviewet fortæller Brigitte Nielsen ikke, hvilke sønner der er i Italien, men hun beskrev de forhold, de lever under for tiden.

- Min yngre søn skulle ud til supermarkedet for at handle, men der var ikke mere mad. I USA leder de efter toiletpapir, men i Italien leder de efter mad. Der er en panik. Ikke kun fordi der er en virus, men også fordi, at der ikke er noget at spise, og de er bange for, om der bliver ved med at være rent vand. Det er jeg skræmmende, når du er ung, og det er svært for mig som mor, når jeg sidder på den anden side af planeten.

Se også: Nyt billede: Har Gitte Nielsen taget røven på hele verden?

Skal tages seriøst
Under interviewet opfordrede skuespilleren derfor også til, at amerikanerne begynder at tage situationen langt mere alvorligt.

- I Amerika er situationen ikke så slem endnu, og det bliver den forhåbentlig heller ikke, men jeg tror, at folk skal være mere opmærksomme på, at coronavirussen er en seriøs ting. Men vær logisk! Gå ikke i panik, men gør de ting, du får fortalt, du skal gøre, lød opfordringen.

I Italien har man placeret omkring 16 millioner mennesker i karantæne hen over weekenden.

Det meste af landet er lukket ned til 3. april.

I landet er der 463 døde af coronavirus, og 9000 mennesker er smittet.

I Danmark har vi lige nu 340 smittet med corona og 1231 i karantæne.

Brigitte bor i LA med sin familie. Foto: AP/Joel Ryan
Brigitte bor i LA med sin familie. Foto: AP/Joel Ryan

Se også: Her er Gittes baby

1 af 2 Brigitte Nielsen fortæller, at sønnerne er meget bekymrede. Foto: AP
2 af 2 Brigitte Nielsen fortæller, at sønnerne er meget bekymrede over situationen. Foto: Peter Hove Olesen
78 kommentarer
Vis kommentarer