Giver forklaring mod verdensstjerne: 'Han ville dræbe mig'

Sagen om Johnny Depp og Amber Heard fortsætter med Ambers vidneudsagn, hvor hun fortæller, at stjernen angiveligt ville dræbe hende

Det er nu blevet Ambers tur til at give en forklaring. Foto: AP Photo/Joel Ryan/Ritzau Scanpix
Det er nu blevet Ambers tur til at give en forklaring. Foto: AP Photo/Joel Ryan/Ritzau Scanpix

Skuespillerparret Johnny Depp og Amber Heard viser i disse dage alt frem om deres forhold.

Det sker i forbindelse med en retssag, hvor skuespilleren Johnny Depp sagsøger The Sun for at skrive, at han har udøvet hustruvold mod Amber Heard.

Depp mener selv, at det er løgn, og at Amber Heard er den, der har udøvet vold i deres forhold.

I dag var det så Amber Heards tur til at afgive forklaring på, hvad der er sket i forholdet mellem de to.

I vidneudsagnet, som Daily Mail har fået indblik i, lyder det, at hun frygtede for sit liv, da Johnny Depp angiveligt pressede på hendes nakke og sagde: 'Jeg slår dig ihjel, og jeg boller dit lig.'

Se også: Fandt fingerspids på gulvet efter skænderi

Der er tale om en 39-siders vidneforklaring, der fortæller, at Depp truede med at slå hende ihjel flere gange, og at han ville undskylde sine handlinger med, at det var en del af, der hed 'the monster', der fik ham til at gøre de ting.

Ifølge Amber Heard skulle Johnny have sagt, at den eneste måde, hun kunne komme ud af deres ægteskab, var ved ved at dø, og han skulle angiveligt have slået, sparket og kvalt hende.

Under en anden episode skulle han også have kylet en mobiltelefon i hovedet på hende.

Amber beskylder også Johnny Depp for at have truet hende med voldtægt af fremmede mænd, efter de var blevet uvenner under en flyrejse.

Se også: Skuespillerindes dagbog læst højt i Johnny Depps retssag

'Når vi lander, vil jeg ringe til nogle sorte brødre, som kan kneppe dig, det er du så desperat efter,' skulle han have sagt.

I samme skænderi skulle Johnny have sagt: 'Jeg vil skære dit ansigt op, så ingen nogensinde vil have dig igen.'

I alt fortalte Amber om seks episoder, hvor hun havde oplevet vold fra Johnny Depp.

Voldsepisoder ifølge Amber Heard

  1. Johnny Depp skulle angiveligt have fortalt Amber, at 'død var den eneste vej ud af forholdet' inden deres skilsmisse i 2016
  2. Hvis Amber Heard valgte at tage noget provokerende undertøj på for at forføre ham skulle Depp angiveligt have kaldt hende: luder, medie-liderlig og sulten efter berømmelse. Senere ville han sige: 'Jeg må jeg se dig blive voldtaget'.
  3. Depp skulle angiveligt have holdt parrets hund Boo ud af et vindue af en kørende bil, mens han hylede som en hund.
  4. På en flyrejse i 2014 skulle Depp have sparket hende i ryggen, mens han verbalt forulempede hende.
  5. I marts 2015 skulle hun have været holdt som gidsel i Australien, mens hun blev slået, kvalt og spyttet på. Angiveligt skulle Depp have sagt, at 'hun fik ham til det'.
  6. På sin 30 års fødselsdag i april 2016 skulle Depp have skubbet hende og smadret billede i lejligheden og efterladt en besked, hvor der stod 'tillykke med fødselsdagen'.

Ifølge Daily Mail skulle Johnny have siddet stille i retten, mens udsagnet blev læst højt, og ikke reageret på de mange anklager mod sig.

Sagen fortsætter i retten i London.

Se også: - Jeg grinte ad hans tatovering og så slog han mig

70 kommentarer
Vis kommentarer