Gør grin med Kim K.

Amy Schumer havde intet problem med at tage pis på både sig selv og stjernen

Amy giver den gas på de sociale medier. Foto: Ritzau/Scanpix
Amy giver den gas på de sociale medier. Foto: Ritzau/Scanpix

Det kan ikke være gået manges næse forbi, at realitystjernen Kim Kardashian også har givet den som tøjdesigner og den seneste tid har haft mærket SKIMS, der sælger undertøj, leggins og andet til kvinder.

Produkterne er blevet utroligt populære, fordi de hjælper kvinder med at få formerne til at sidde perfekt, samtidig med at de har det tøj på, de gerne vil.

Men! Intet design er uden fejl - i hvert fald ikke, hvis man skal tro på det opslag på Instagram, som skuespiller Amy Schumer har lagt op.

Her har stjernen valgt at gøre grin med Kim Kardashians tøjmærke ved at iklæde sig de populære hudfarvede leggins, mens hun skærer en grimasse og skriver, at hun er 'klar til catwalken'.

Til stor morskab for sine følgere lagde Amy billedet ud. Foto: Instagram/Amy Schumer
Til stor morskab for sine følgere lagde Amy billedet ud. Foto: Instagram/Amy Schumer
 

SKIMS er kendt for at være et meget behageligt mærke at rende rundt i, men hvis man skal tage Schumers ansigtsudtryk for gode varer, finder hun ikke meget komfort ved at have tøjet på.

Amy Schumer blev i 2018 mor til sit første barn Gene Attell Fischer med sin mand Chris Fischer.

I sit opslag skriver Amy også, at hun er klar til at medvirke i et show med Yeezy, som er det mærke Kim Kardashians mand Kanye West står bag.

Om vi ser Amy på catwalken må tiden vise, Kim Kardashian og Kanye har endnu ikke svaret på det sjove opslag.

Parret er begge blevet meget populære i modebranchen. Foto: Stephen Lovekin/WWD/Shutterstock
Parret er begge blevet meget populære i modebranchen. Foto: Stephen Lovekin/WWD/Shutterstock
 

43 kommentarer
Vis kommentarer