Græd da han så berømt mors ikoniske orgasme-scene

Jack Quaid, der er søn af Meg Ryan, fortæller nu om sin reaktion på moderens ikoniske orgasme-scene

Mange husker Meg Ryan fra filmen 'When Harry Met Sally', hvor hun fakede en orgasme. Se traileren her.

Da Jack Quaid, der er søn af de kendte skuespillere Meg Ryan og Dennis Quaid, forleden deltog i talkshowet Jimmy Kimmel Live!, faldt samtalen på et noget kontroversielt emne.

Skuespilleren, der selv har haft succes i film som 'The Hunger Games' og 'Rampage', blev nemlig spurgt ind til sin mors ikoniske orgasme-scene fra den kendte film 'When Harry Met Sally' fra 1989.

Se også: Deler skræmmende billede: Nu går internettet amok

Her afslørede den 27-årige skuespiller, at han først så scenen for et år siden, selvom scenen har opnået kultstatus verden over efter filmens premiere tilbage i 1986.

- Det var vildt. Jeg havde aldrig set den, for når du er et barn, og din mor har en af de mest berømte orgasme-scener nogensinde. Hvem har ikke været igennem præcis den situation?, siger han i interviewet med et grin.

 

Overraskende reaktion
I 'When Harry Met Sally' spillede Meg Ryan rollen som Sally Albright, mens skuespilleren Billy Crystal spillede Harry Burns - to venner, som endte med at blive forelskede i hinanden.

På et tidspunkt i filmen siger Harry Burns, at han ikke tror på, at en eneste af de kvinder, han har været i seng med, har faket en orgasme. Sally viser ham dernæst, at han tager fejl, ved at fake en meget overbevisende orgasme midt på en amerikansk deli.

I interviewet fortæller Jack Quaid, at han havde en noget overraskende reaktion på sin mors orgasme-scene.

Se også: Afslører stor nyhed

- Det var om eftermiddagen, og jeg var alene, og jeg så den færdig, og jeg begyndte med det samme at græde, fordi jeg var så stolt af hende, siger han og fortsætter:

- Jeg ringede til hende med det samme og sagde, at jeg var ked af, at jeg ikke havde set den før nu. Så sagde hun, at det var helt okay, og at hun selv kun havde set den omkring én gang. Hvis det var mig, der havde været med i den film, ville jeg aldrig stoppe med at se den, griner han i interviewet.

Meg Ryan er i dag 57 år. Foto: AP
Meg Ryan er i dag 57 år. Foto: AP
 

Du kan se hele den kendte orgasme-scene her:

Jack Quaid har selv godt gang i sin egen karriere for tiden. Snart er han aktuel i serien 'The Boys', som får premiere 26. juli.

Hans berømte forældre Meg Ryan og Dennis Quaid blev gift i 1991. De blev forældre til Jack i 1992, og otte år senere blev de separeret og senere skilt.

56 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere