'Grease'-stjerne har kræft: Sådan har hun det

Olivia Newton-John er blevet diagnosticeret med kræft hele tre gange

Olivia Newton-John er døden nær, lød rygtet omkring nytårstid. Hør skuespilleren fortælle her. Video: Twitter

''Grease'-stjernen Olivia Newton-John er døden nær, og hun kæmper for at holde sig i live, så hun kan nå at opleve sin datter blive gift.'

Sådan cirkulerede rygterne ved nytårstid om den berømte 70-årige skuespiller og sangerinde, der i 2017 fik konstateret kræft for tredje gang - denne gang i rygsøjlen.

Men Olivia Newton-John, der blev verdenskendt i rollen som Sandy i 'Grease' i 1978, er her altså endnu og rygter om hendes død eller dårlige helbred er voldsomt overdrevne. Hun har ganske vist kræft, men livet. Det kan hun ikke klage over.

- Jeg har det godt. Jeg trives. Det er, hvad jeg har at sige, siger Olivia Newton-John i et interview med People.

Foto: Paramount Pictures Intl. kendte - 3. jan. 2019 - kl. 21:28 'Grease'-stjerne kommenterer dødsrygter

Kræft i 1992
Newton-John sætter handling bag ordene. For hun er blandt de nye ansigter i Dancers Against Cancer (dansere imod kræft, red.), der indsamler penge til familier, som er ramt af kræft.

- Dans betyder meget for mig. Jeg har altid elsket dansere, og jeg ville ønske, at jeg havde lært det som ung, siger Olivia Newton-John og fortsætter.

- Min rejse med kræft begyndte i 1992, hvor jeg blev opereret og fik kemoterapi. Jeg var heldig at have yoga, massage, homøopati, meditation, og så havde jeg nogle år, hvor jeg var okay. Nu har jeg metastaser.

Foto: All Over Press. Intl. kendte - 17. aug. 2018 - kl. 21:36 40 år efter 'Grease': Sådan ser de ud i dag

Newton-John opdagede, at kræften var vendt tilbage i 2013, da hun var involveret i et biluheld. Da hun efterfølgende røg på skadestuen, opdagede man sygdommen. Det samme år døde Olivia Newton-Johns søster Rona af en tumor i hjernen.

Skød rygter i sænk
Sangerinden fortalte sidste år, at hun havde fået kræft for tredje gang, men hun har formået at holde humøret højt. Det beviste hun ved nytårstid, da de førnævnte rygter om hendes død begyndte at opstå.

Hun gik på Twitter og dementerede.

- Godt nytår alle, dette er Olivia Newton-John, og jeg ønsker blot at sige, for at citere et berømt citat, at rygterne om min død er stærkt overdrevne, sagde hun i videoen, som du kan se over artiklen.

45 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!