'Grease'-stjerner genforenet: Se dem tilbage i kostumerne

41 år efter filmens premiere er Olivia Newton-John og John Travolta nu tilbage i de ikoniske roller som Sandy og Danny fra 'Grease'

Det er efterhånden ved at være 41 år siden, Olivia Newton-John og John Travolta gjorde sig som Sandy og Danny i filmen 'Grease'. De er ikke desto mindre stadig populære, og der afholdes endda et genforenings-event i USA.

Genforeningen skete i forbindelse med en såkaldt 'sing-along'-begivenhed i Florida, melder blandt andre Daily Mail. Der er tale om eventet Meet n' Grease.

Den kvindelige hovedrolle skriver på Instagram, at hun er meget spændt over at være tilbage i rollen.

'Tilbage i kostumet for første gang siden vi lavede filmen. Så spændt,' skriver Olivia Newton-John.

På samme medie melder John Travolta også ud:

''Grease' er stadig ordet,' skriver han med henvisning til sangen fra filmen.

Herunder kan du, hvordan parret tog sig ud, da de iklædte sig de ikoniske kostumer igen:


Newton-John er naturligvis iklædt en gul kjole og hvid skjorte, mens Travolta har trukket i sort læderjakke - ligesom i filmen 'Grease', der havde premiere tilbage i 1978.

Det tyder sågar på, at 65-årige John Travolta havde fundet en paryk frem for at ligne rollen som Danny så meget som muligt. Skuespilleren har nemlig fået barberet håret af hovedet og vist sig skaldet frem på det seneste.

Senere trak skuespilleren bag Sandy ligeledes i et sort læder-outfit, så hun matchede sin mandlige kollega.

Der er tale om et event, der strækker sig over tre dage, og hvor der blandt andet blev sunget med af både stjerner og publikum, mens filmen blev vist på storskærm.

'Grease' kom ud i 1978. Nu er sættet, som Olivia Newton-John havde på i filmens sidste scene, blevet solgt for 2,7 millioner kroner. Foto: Paramount/TV 2 Samfund - 3. nov. 2019 - kl. 10:01 Ikonisk kostume solgt for giga-beløb

Foto: Paramount Pictures Intl. kendte - 4. aug. 2019 - kl. 10:46 'Grease'-stjerne har kræft: Sådan har hun det

71 kommentarer
Vis kommentarer