Gudesmuk journalist fik sine nøgenbilleder hacket: Jeg brød helt sammen

Hun har et helt særligt budskab ved at fortælle om sagen

I starten fandt den smukke journalist en styrke, hun ikke vidste, hun havde. Foto: AP
I starten fandt den smukke journalist en styrke, hun ikke vidste, hun havde. Foto: AP

Den italienske sportsjournalist, Diletta Leotta, havnede i et stormvejr af opmærksomhed sidste år, da hendes private iCloud-konto blev hacket og stribevis af nøgenbilleder så dagens lys.

Den 25-årige Sky Sports-journalist er en berømthed på de sociale medier, hvor mere end en million mennesker følger hendes gøren og laden, og hun åbner nu op om hackerangrebet, der betød, at hun brød sammen.

- Min telefon ville ikke stoppe med at ringe, beskeder, WhatsApp… I starten græd jeg ikke, jeg fandt en styrke, jeg slet ikke vidste, jeg havde. Men efter tre dage, ja, så bukkede jeg under, siger hun ifølge Daily Mirror.

Se også: Jeanette Ottesen ser sit eget nøgen-foto: Elsker mit job

Hacket iCloud
I interviewet understreger hun også, at det ikke er alle de lækkede nøgenbilleder, der er ægte.

- Billederne har jeg måske sendt til én, men jeg har ikke set dem i mange år. Jeg troede, jeg havde slettet dem. Jeg vil ikke engang beskrive dem som sexede. Jeg fandt ud af, at de var en del af mit private arkiv. Nogen må bevidst have hacket sig ind på min iCloud-konto, forklarer hun.

Home sweet home #christmas #sunday

Et billede slået op af Diletta Leotta (@dilettaleotta) den

Diletta Leotta står ikke frem og fortæller om sin historie for at få yderligere omtale ud af en sag, hun nok helst vil glemme. Hun gør det for at sende et budskab til alle, der har fået hacket sine private billeder.

- Jeg vil sige til alle piger og drenge, som har oplevet noget lignende, at I ikke skal føle jer skyldige. Alle har ret til at gøre, hvad de vil med deres tilværelse, deres privatliv og deres mobiltelefoner, siger hun.

Se også: Satte kvinde til salg på Facebook: Hun koster 15.000 kr. om måneden

Efter nøgenbillederne blev lagt på internettet i efteråret, har hun modtaget masser af støtte. Blandt andet fra fodboldens infant terrible, Mario Balotelli, der ikke lagde fingrene imellem, da han i september skrev følgende på Twitter:

- Alle har ret til at gøre, hvad de vil med deres krop. På godt og ondt. Folk, der har misbrugt den situation, er nogle røvhuller.

96 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere