Halvnøgen Lady Gaga viser nye tatoveringer

Lady Gaga kan vinde en Oscar 24. februar - nu promoverer hun sin film med to helt friske tatoveringer

Gaga er lige nu aktuel i filmen 'A Star is Born'. Her synger hun sammen med Bradley Cooper sangen 'Shallow', der er storfavorit til at vinde en Oscar som 'Årets sang'.

Den 32-årige Lady Gaga har altid været et geni til at fange pressens opmærksomhed. Det gjorde hun også på valentinsdag i torsdags, hvor hun lagde helt friske billeder af sine to nye tatoveringer ud på Instagram.

Lady Gaga poserer med bar ryg på et billede, hvor hun viser en stor rose frem, der er tatoveret ned ad hendes ryg langs med rygraden. Og hun har også skrevet titlen på den franske sangerinde Edith Piafs sang 'La Vie en Rose' langs med rosen. Det er den sang, hun synger i en drag-club i starten af filmen 'A Star is Born', hvor hendes store talent bliver opdaget af Bradley Cooper.

Gaga lagde i øvrigt også et billede ud af nogle musiknoder, der var blevet tatoveret på hendes ene underarm. Et symbol på, at hun også er nomineret til en Oscar for 'bedste sang' ved Oscar-festen 24. februar, hvor hun naturligvis også er nomineret i kategorien 'bedste skuespillerinde' for sin præstation som den ukendte sangerinde Ally, der ryger helt til tops.

Tatoveringerne er kreeret af Lady Gagas faste tatovør, Daniel Winter, der også på sin Instagram-profil har lagt et billede af en halvnøgen Lady Gaga, der på samme billede præsenterer begge sine tatoveringer. På det sort/hvide foto sidder Lady Gaga og Daniel Winter tæt sammen. Og det ser næsten ud, som om de er kærester.

På billedet vender den halvnøgne og topløse Lady Gaga ryggen til kameraet for at skjule sin nøgenhed. Og hun lægger sin arm op på Daniel Winters skulder, så man ud over rosen på ryggen også kan se de noder, som hun har fået tatoveret på armen.

Tilbage i 2017 åbnede Gaga op om sit turbulente liv i dokumentaren ‘Five Foot Two’

75 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere