Harrison Ford tæt på endnu en flyulykke

Skuespilleren Harrison Ford var mandag tæt på at styrte ind i et passagerfly ved en lufthavn i Californien

Sådan så det ud, da Ford i 2015 var styrtet ned i Californien (Video: AP)

Hollywood-stjernen Harrison Ford var mandag tæt på at ramme et passagerfly, da han skulle lande sit privatfly på en landingsbane ved John Wayne-lufthavnen tæt på Los Angeles i Californien.

Det skriver flere amerikanske medier tirsdag.

Ford sigtede efter den forkerte landingsbane og kom til at lande på en bane, passagerflyene normalt bruger til at komme til og fra lufthavnsterminalen.

Harrison Ford er bidt af fly - og det er flere gange gået galt. Foto: Paul Treadway
Harrison Ford er bidt af fly - og det er flere gange gået galt. Foto: Paul Treadway

Det resulterede i, at Ford fløj lige over et fly med 110 passagerer om bord.

Ingen kom dog til skade, og Ford fik landet sit fly uden problemer.

Se også: Harrison Ford efter flystyrt: Husker intet

Passagerflyet kom også afsted på den planlagte tur mod Dallas kort tid efter.

Ford, der er kendt fra 'Indiana Jones'- og 'Star Wars'-filmene, brækkede i 2015 armen, da han styrtede ned med et gammelt fly fra Anden Verdenskrig på en golfbane i Santa Monica, Californien.

Det var ret dramatisk, de skuespilleren styrtede ned i den 5. marts 2015 i dette fly. Foto: AP
Det var ret dramatisk, de skuespilleren styrtede ned i den 5. marts 2015 i dette fly. Foto: AP

I 1999 måtte han også nødlande med en helikopter under en flyvetime.

Ford, der er kendt for at være flyentusiast, ejer flere fly og har ifølge sin logbog fløjet mere end 5200 timer. Han har tilladelse til at flyve og lande fly, vandfly og helikoptere.

Se også: Harrison Ford fik atter luft under vingerne

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen