Harry Potter-forfatter igen udsat for kritik

J. K. Rowling beskyldes nu igen for at være transfobisk i forbindelse med hendes nye bog, der er udkommet i dag

55-årige J. K. Rowling blev verdenskendt, da hun skabte bøgerne om Harry Potter. Foto: Lefteris Pitarakis/AP
55-årige J. K. Rowling blev verdenskendt, da hun skabte bøgerne om Harry Potter. Foto: Lefteris Pitarakis/AP

Tidligere i år blev den 55-årige Harry Potter-forfatterinde J.K. Rowling udsat for en gigantisk shitstorm, fordi hun på Twitter ironisk antydede, at det kun er de kvinder, der er i stand til at menstruere, der faktisk kan kaldes kvinder.

Det udløste en bølge af had, hvor J.K. Rowling blev kaldt transfobisk og respektløs, fordi mange mente, at hun ekskluderede den gruppe af transkvinder, der er født som mænd.

Se også: 'Harry Potter'-stjerne undskylder: - Jeg er så ked af det

Nu er den så gal igen. J.K. Rowling er nemlig løbet ind i endnu en shitstorm.

I dag udkom den britiske forfatterindes nye krimi, 'Troubled Blood', der er skrevet under hendes pseudonym, Robert Galbraith. Bogen er en del af hendes detektivserie 'Cormoran Strike'.

Ifølge den britiske avis The Telegraph handler bogen nemlig om en transvestit, der er en seriemorder, der dræber kvinder.

Så nu koger de sociale medier igen med beskyldninger om, at J.K. Rowling er transfobisk. Og i flere medier udsættes hun også for kritik.

Det skriver flere medier - heriblandt Independent og Evening Standard.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den 55-årige britiske forfatterinde J.K. Rowling er igen kommet i modvind. Foto: AP.
Den 55-årige britiske forfatterinde J.K. Rowling er igen kommet i modvind. Foto: AP.
 

En Twitter-bruger har lagt en artikel ud af den britiske avis The Mirror og skriver følgende:

'J.K. Rowling er tilsyneladende fast besluttet på at ødelægge sit rygte ... Mirror Online: J.K. Rowling skældes ud, fordi hendes nye bog har en transvestit, der er en seriemorder, der dræber kvinder'.

Se også: 'Harry Potter'-stjerner i opråb

En anden Twitter-bruger skriver således:

'For en person, der har sagt, at hun elsker og støtter transpersoner, så skulle hun måske prøve at undgå at benytte dybt skadelige beskrivelser af vores samfund. Men hun er ligeglad. Det er helt bevidst. Det er groft.'

En tredje Twitter-bruger skriver:

'Til minde om J.K. Rowling. Hun er ikke død. Men hun har dræbt sin egen karriere ved stolt at hade transpersoner, og der er ingen, der alligevel vil savne hende'.

Den 55-årige forfatterinde får dog også opbakning af rigtig mange på de sociale medier. En Twitter-bruger skriver således i en kommentar til ovenstående tweet:

'Dræbe hendes karriere? Ha, ha! Hver gang hun udgiver noget, er der millioner af folk, der vil købe bogen i samme sekund. Mere korrekt er det måske at sige, at hun måske har tabt nogle få tusinde læsere i sin fan-skare, fordi hun har frækheden til at forstå ganske almindelig biologi'.

I forbindelse med sin første shitstorm i juni måned mødte J.K. Rowling også kritik fra Harry Potter-skuespillerne Emma Watson ogo Daniel Radcliffe, der her ses sammen med Rupert Grint. Foto: AP.
I forbindelse med sin første shitstorm i juni måned mødte J.K. Rowling også kritik fra Harry Potter-skuespillerne Emma Watson ogo Daniel Radcliffe, der her ses sammen med Rupert Grint. Foto: AP.
 

147 kommentarer
Vis kommentarer