Harry Potter-stjerne deler stor nyhed

Skuespillerparret Rupert Grint og Georgia Groome venter deres første barn sammen

Rupert Grint blev verdenskendt, da han spillede rollen som Ron Weasley i filmene om Harry Potter. Foto: Ian West/Ritzau Scanpix
Rupert Grint blev verdenskendt, da han spillede rollen som Ron Weasley i filmene om Harry Potter. Foto: Ian West/Ritzau Scanpix

Midt i coronakrisen har 31-årige Rupert Grint og 28-årige Georgia Groome fået noget at glæde sig over.

Parret skal nemlig være forældre for første gang. Det bekræfter de over for flere internationale medier - heriblandt TMZ og PEOPLE.

- Rupert Grint og Georgia Groome er lykkelige over at offentliggøre, at de venter en baby, og de beder om privatliv i denne tid, lyder bekræftelsen fra en repræsentant for parret.

Se også: 'Harry Potter'-stjerne har fået fjernet 30 cm tyktarm

Parret har været sammen siden 2011, men de har altid værnet meget om deres privatliv.

Bekræftelsen kommer derfor også først, efter parret for nylig er blevet spottet af fotografer, hvor billederne tydeligt viser en babybule hos Georgia Groome.

Rupert Grint og Georgia Groome blev for nylig spottet på en gåtur. Foto: LDNP/Ritzau Scanpix
Rupert Grint og Georgia Groome blev for nylig spottet på en gåtur. Foto: LDNP/Ritzau Scanpix
 

Rupert Grint, der bedste er kendt for sin rolle i filmene om Harry Potter, hvor han spillede Ron Weasley, fortalte i slutningen af 2018, at han drømte om at få børn.

Se også: Nu taler Harry Potter-stjerne om sin gigantiske indtjening

- Det føltes underligt at blive 30. Det føles ikke som om, at jeg er der endnu, og jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer. Jeg følger bare med strømmen, bliver ved med at spille interessante karakterer, og så ser vi, hvad der sker. Jeg vil gerne slå mig ned og have børn snart, fortalte han til The Guardian.

- Hvis jeg får en søn, vil jeg så kalde ham Ron? Det er et ret godt navn, men formentlig ikke. Grint er også et svært navn at kombinere et fornavn med én stavelse med, fortsatte han.

Det vides ikke, hvilket køn barnet venter, eller hvornår det nye familiemedlem forventes at komme til verden.

De fleste kender formentlig Rupert Grint som den rødhårede Ron Weasley i filmene om troldmanden Harry Potter. Foto: AP Photo/Warner Bros., Murray Close
De fleste kender formentlig Rupert Grint som den rødhårede Ron Weasley i filmene om troldmanden Harry Potter. Foto: AP Photo/Warner Bros., Murray Close

27 kommentarer
Vis kommentarer