Harvey Weinstein tiltalt for voldtægt

Mandag skal mediemogul Harvey Weinstein for retten, hvor han er tiltalt for voldtægt

Mandag begynder retssagen mod Harvey Weinstein. Forstå sagen på et øjeblik her. Video / redigering: AP / Martin Ekelund

I en årrække var Harvey Weinstein kendt som en af de mest magtfulde mænd i Hollywood. Med 300 Oscar-nomineringer til de film, han har stået bag, og 81 gevinster iblandt dem har han været omgærdet af stor respekt blandt mange.

De seneste år har næsten 90 kvinder dog beskyldt ham for seksuelle overgreb lige fra sexchikane til voldtægt. Blandt dem, som har delt deres historier, er højtprofilerede skuespillerinder som Angelina Jolie, Salma Hayek og Gwyneth Paltrow.

De talrige anklager maler et billede af filmproduceren som en notorisk overgrebsmand. Mandag begynder en retssag mod ham i New York, hvor han står tiltalt for to tilfælde af voldtægt.

Intl. kendte - 11. dec. 2019 - kl. 21:23 Harvey Weinstein indgår forlig med snesevis af kvinder

Nægter sig skyldig
I det ene tilfælde udførte Weinstein angiveligt oralsex på en kvinde, produktionsassistenten Mimi Haleyi, mod hendes vilje i 2006 i Weinsteins lejlighed på Manhattan.

Derudover voldtog han ifølge anklagerne en anden kvinde på et hotelværelse i New York i 2013.

Under sagen ventes anklageren at inddrage flere andre kvinder med anklager imod Weinstein for at tegne et billede af ham som en kynisk serieforbryder.

Forsvaret ventes derimod at forsøge at så tvivl om vidnernes troværdighed. Det har tidligere fremlagt mails, der angiveligt viser, at den ene kvinde havde et samtykkende forhold med Weinstein, som nægter sig skyldig i anklagerne.

Han har godt nok indgået mindst otte forlig og offentligt undskyldt for 'opførsel, der har forårsaget stor smerte'. Men han benægter, at han skulle have misbrugt nogen.

Hans forhold har alle været med samtykke, fastholder han.

Intl. kendte - 6. jan. 2020 - kl. 09:54 Kendt vært fornærmer kendte på stribe

Risikerer årtier i fængsel
Hvorvidt det er sandt, skal en dommer snart afgøre. Mandag er afsat til et indledende retsmøde i sagen, der ventes at tage seks uger i alt.

I den periode ventes store dele af verden at følge med.

Sagen mod Weinstein er interessant, fordi det var efter de første historier om filmproducerens påståede overgreb i oktober 2017, at #metoo-bevægelsen blev antændt.

Den fik sat seksuelle krænkelser på dagsordenen verden over.

Den tidligere mediemogul mener selv, at pressen har været sensationslysten i dækningen af de beskyldninger, som kvinder er stået frem med mod ham.

- Offentlighedens største misforståelser kommer fra de antagelser, der er blevet bragt ved hjælp fra medierne, siger han i en mail til CNN.

Mandagens retsmøde er et såkaldt indledende retsmøde. Fra tirsdag skal der vælges nævninger, og det forventes ifølge Reuters at blive svært at finde neutrale personer på grund af den omfattende medieomtale af sagen.

Bliver Harvey Weinstein kendt skyldig, risikerer han årtier i fængsel.

56-årige Brad Pitt modtog i nat en Golden Globe. Men det er hans ekskærestes reaktion, alle taler om. Foto: Ritzau Scanpix Intl. kendte - 6. jan. 2020 - kl. 10:52 Nettet går amok over Jennifer Aniston-reaktion til prisuddeling

51 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere