Hasteopereret efter stort værtsjob

Kelly Clarkson har den sidste uge kæmpet med voldsomme smerter. Til sidst måtte hun lade sig operere

Kelly Clarkson blev indlagt efter Billboard Music Awards, fordi hun skulle have fjernet blindtarmen. Foto: AP
Kelly Clarkson blev indlagt efter Billboard Music Awards, fordi hun skulle have fjernet blindtarmen. Foto: AP

Der var ikke meget tid til fest, efter den kendte amerikanske sangerinde Kelly Clarkson onsdag aften havde været vært på Billboard Music Awards i Las Vegas.

Kun få timer efter blev hun nemlig hastet på hospitalet for at få sin blindtarm fjernet. I flere dage forinden havde den 37-årige sangerinde kæmpet med voldsomme mavesmerter, og det blev til sidst for meget for hende.

Det fortæller Kelly Clarkson selv på sin Twitter-profil.

'Jeg brød sammen i tårer efter showet på grund af smerten', skriver Kelly Clarkson blandt andet og forklarer, at hun derfor fløj direkte hjem, efter showet var slut onsdag aften.

Se også: Stjernepar overrasker alle

Hurtigt overstået
Allerede torsdag morgen blev hun opereret på Cedars-Sinai Medical Center i Los Angeles.

Ifølge Clarkson gik operationen godt.

'Tak til alle de fantastiske mennesker på Cedars-Sinai. Jeg fløj direkte hjem efter showet, klarede operationen tidligt i morges, og nu har jeg det fantastisk. Farvel, blindtarm', skriver hun efterfulgt af en grinende smiley.

Kelly Clarkson fortæller, at operationen gik godt. Foto: AP
Kelly Clarkson fortæller, at operationen gik godt. Foto: AP
 

Ifølge Clarkson vil hun da også være klar, når 'The Voice' starter deres liveshows i USA om et par uger. Her er hun nemlig en af dommerne.

Kelly Clarkson blev kendt i store dele af verden, efter hun vandt 'American Idol' i 2002. Herefter har hun udgivet flere hits, blandt andet 'A Moment Like This', 'My Life Would Suck Without You' og 'Breakaway'.

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!