Havde sex med narkohandler: Mødte sin kone samme dag

Robbie Williams fortæller i åbenhjertigt interview om mødet med sit livs kærlighed, hans kone Ayda Field

Robbie Williams' personlige formue anslås at være på cirka 175 millioner pund, men det får ham ikke til at ligge på den lade side. 'Jeg elsker stadig at arbejde', fortæller han til magasinet You. AP/Bang Showbiz

Robbie Williams har det meste af sit voksne liv ageret enfant terrible i den kulørte presse såvel som i sit privatliv.

Både sprut, narko og kvinder har i store dele af pop-stjernens liv været dominerende begreber. Og historien om, hvordan han mødte sin kone, er absolut ingen undtagelse.

Det fortæller han nu om i et åbenhjertigt interview med magasinet You, som flere engelske medier også har citeret. 

Var lige taget afsted
Robbie Williams har i lange perioder at sit liv kæmpet med stofmisbrug, hvilket også var tilfældet, den da Ayda Field trådte ind på scenen i stjernens liv.

Da hans kommende kone mødte op til en date i stjernens hjem, som var arrangeret af nogle af deres fælles venner, havde pop-stjernen nemlig netop haft besøg af et andet kvindeligt bekendtskab.

- Min narkohandler var lige taget af sted. Vi havde haft sex, og hun havde efterladt mig en pose med narko, fortæller Robbie Williams om dagen, hvor han mødte sin udkårne.

Ifølge Ayda Field var stemningen i stjernes hus dog også alt andet end imødekommende.

- Der var en mærkelig energi. Robbie var som en pop-stjerne i et Charles Dickens-eventyr, som havde lukket sig inde i sit palæ. Huset var mørkt, det føltes ikke som et hjem, siger hun.

Det skræmte dog ikke den amerikansk-fødte skuespiller mere, end at parret i 2010 valgte at sige ja til at tilbringe resten af livet sammen, og altså har holdt sammen lige siden.

38 kommentarer
Vis kommentarer