HBO sagsøges for gigant beløb

Boet efter Michael Jackson sagsøger HBO for 100 millioner dollar. Det skriver nyhedsbureauet AP

Boet efter popstjernen Michael Jackson sagsøger HBO for 100 millioner dollar. Foto: AP
Boet efter popstjernen Michael Jackson sagsøger HBO for 100 millioner dollar. Foto: AP

Boet efter Michael Jackson mener, at den amerikanske tv-kanal HBO har begået kontraktbrud. Derfor sagsøger beboet nu tjenesten for 100 millioner dollar.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Tv-kanalen bliver sagsøgt på grund af dokumentarfilmen "Leaving Neverland", der forventes at blive sendt i næste måned. 

I dokumentaren står to mænd frem og fortæller, hvordan de som drenge blev seksuelt misbrugt af den nu afdøde popstjerne.

Men i søgsmålet, der er blevet indgivet ved Los Angeles Superior Court torsdag, hævder boet, at HBO overtræder en kontrakt fra 1992. 

For at HBO kunne få lov til at vise en af stjernens koncerter, indgik kanalen dengang en aftale om ikke at nedværdige Michael Jackson.

Boet mener, at aftalen også gælder i dag.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere