Heidi Klum scorer 16 år yngre teenage-idol

Der er amoriner i luften mellem supermodellen Heidi Klum og den tyske guitarist Tom Kaulitz

Klum holder en årlig Halloween-fest. Her viser hun altid vilde kostumer. Få en gennemgang her

For 10 år siden smeltede Tom Kaulitz pigehjerter, da han optrådte med sit tyske emo-punkband Tokio Hotel. I dag er det supermodellen Heidi Klums hjerte, han bejler til.

44-årige Heidi Klum havde taget sin 28-årige flirt med på arbejde, da hun filmede tv-programmet 'America's Got Talent'. Her brugte Heidi Klum pauserne på at kysse på sin unge date.

Det skriver Daily Mail, der også har billeder af de to.

Det er ikke første gang, at Heidi Klum slår kløerne i en markant yngre mand. Tidligere har hun også været kærester med den nu 31-årige kunstkurator Vito Schnabel.

- Det handler ikke om alder. Vi har en fantastisk kemi, vi har det sjovt sammen, og vi elsker hinanden, fastslog Heidi Klum dengang over for mediet Ocean Drive.

Se også: Cougar-Klum elsker sin unge filejs

Tom Kaulitz og hans tvillingebror Bill blev teenageidoler med emo-punkbandet Tokio Hotel i midten af 00'erne.

Tom Kaulitz (th.) med sin tvillingebror Bill under Tokio Hotels storhedstid. Foto: AP/Joel Ryan
Tom Kaulitz (th.) med sin tvillingebror Bill under Tokio Hotels storhedstid. Foto: AP/Joel Ryan

Med tysk poesi, fuld knald på øjenmakeuppen og lange dreadlocks charmerede de sig ind i hjerterne på teenagepiger verden over og fik opbygget en hardcore fanbase, der sang med på hittene 'Durch den Monsun' og 'Übers Ende der Welt'.

Se også: Tokio Hotel til Danmark for første gang

I 2013 vandt bandet en MTV-award for at have de største fans. De efterfølgende år er prisen blevet vundet af blandt andet Justin Bieber og One Direction.

32 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere