Her er sommerens mange Hollywood-brud

Denne sommer har kostet mange skilsmisser i filmbyen, hvor det ene celebre par efter det andet er gået fra hinanden

Charlize Theron og Sean Penn er blandt de mange par, der i sommerens løb har måttet sande, at kærligheden er en svær størrelse. (Foto: AP/Video: Splash)

Skilsmisseraten er ikke specielt lav i Hollywood, men denne sommer har usædvanligt mange kendte og celebre par måttet sande, at kærligheden ikke holdt.

Nogle af brudene var ventede, mens andre kom lige så overraskende som lyn fra en klar himmel.

Her er en gennemgang af de mange forhold, der er røget en tur i løbet af sommeren 2015.

JUNI

Charlize Theron og Sean Penn

I midten af måneden meddelte skuespillerparret Charlize Theron og Sean Penn, at de havde brudt med hinanden.

Se også: Stjernepar dropper forlovelsen

Parret var venner i mange år, før deres venskab udviklede sig til et forhold. Officielt blev de kærester i december 2013, og i november 2014 forlovede de sig. Men nu er forholdet altså slut og forlovelsen brudt.

Lykken blev kort for Hollywood-parret. (Foto: AP)
Lykken blev kort for Hollywood-parret. (Foto: AP)

Jennifer Garner og Ben Affleck
Efter ti års ægteskab meddelte Jennifer Garner og Ben Affleck - nærmest på deres bryllupsdag - at de skulle skilles.

Se også: Hot Hollywood-par bekræfter: Vi skal skilles

- Efter grundige overvejelser har vi taget den svære beslutning om at lade os skille. Vi kommer videre herfra med kærlighed til hinanden og venskab, og vi har en forpligtelse til at opdrage vores børn sammen, skrev parret i en fælles udtalelse, hvor de samtidig bad om, at deres tre unger fik fred i den svære tid.

Parret har tre børn sammen – døtrene Violet på 9 år og Seraphina på seks samt sønnen Samuel på tre år.

10 år og et par dage varede ægteskabet. (Foto: Polaris)
10 år og et par dage varede ægteskabet. (Foto: Polaris)

JULI

Sienna Miller og Tom Sturridge

Flere medier skrev i midten af af juli, at det var slut mellem 33-årige Sienna Miller og den fire år yngre Tom Sturridge.

Sienna Miller og Tom Sturridge mødtes i 2011, forlovede sig i 2012 og fik datteren Marlowe sammen i juli samme år.

Parret nåede at få et barn sammen. (Foto: AP)
Parret nåede at få et barn sammen. (Foto: AP)

Kourtney Kardashian og Scott Disick

Et af mindre overraskende brud står Kourtney Kardashian og Scott Disick for. For et halvt år siden blev de forældre til deres tredje barn, og jo flere familie-forpligtelser der kom, des mere følte den evigt tørstige Disick trang til at feste.

Intl. kendte - 6. jul. 2015 - kl. 22:49 Kardashian-søster smider manden ud

I juli blev det nok for Kim Kardashians storesøster, der smed sin kæreste på porten og blev enlig mor til Mason, Penelope og Reign.

AUGUST

Gwen Stefani og Gavin Rossdale

Efter 13 års ægteskab besluttede No Doubt-sangeren Gwen Stefani og Gavin Rossdale sig for, at de ikke længere havde en fremtid sammen. Parret mødtes for 20 år siden, da Stefanis band var på turné med Rossdales band Bush.

Se også: Stjernepar skal skilles efter 12 års ægteskab

Sammen har de sønnerne Kingston, Zuma og Apollo på bare halvandet år.

Parret blev gift i Covent Garden i London i 2001. (Foto: AP)
Parret blev gift i Covent Garden i London i 2001. (Foto: AP)

Miss Piggy og Kermit

Kærligheden mellem de ikoniske dukker holdt helt 40 år - og det er ret godt i Hollywood.

Se også: Populært par gået fra hinanden efter 40 år

Kermit og Miss Piggy blev berømt i 'The Muppet Show', som blev sendt første gang i 1974. Og heldigvis har de bevaret et så godt forhold, at de fortsat kan arbejde sammen.

Alt har en ende - selv et meget langt parforhold mellem to dukker. (Foto: AP)
Alt har en ende - selv et meget langt parforhold mellem to dukker. (Foto: AP)

Zayn Malik og Perrie Edwards

Det passer nok de fleste unge piger helt fint, at forholdet mellem det tidligere One Direction-medlem Zayn Malik og Perrie Edwards røg i vasken.

De to blev kærester i 2011 og forlovede sig i efteråret 2013. Nu er det slut.

Det hotte forhold er nu kølet helt af. (Foto: All Over Press)
Det hotte forhold er nu kølet helt af. (Foto: All Over Press)

Megan Fox og Brian Austin Green

Megan Fox fra 'Teenage Mutant Ninja Turtles' droppede Brian Austin Green, der blev verdenskendt for sin rolle som David Silver i den berømte tv-serie 'Beverly Hills 90210'.

Fem år nåede parret at være gift, men de har været til-og-fra kærester dobbelt så længe. Parret skal nu dele sønnen Noah på to år samt datteren Bohhi på 19 måneder.

Se også: Megan Fox separeret fra Beverly Hills-stjerne

Smukke Megan Fox er igen single, efter hun har indgivet skilsmissepapirerne, så hun kan blive løst fra ægteskabet med Brian Austin Green. (Foto: AP)
Smukke Megan Fox er igen single, efter hun har indgivet skilsmissepapirerne, så hun kan blive løst fra ægteskabet med Brian Austin Green. (Foto: AP)
 

9 kommentarer
Vis kommentarer