Hiphop-stjerne får sit eget mobilspil

Den amerikanske rapper Nicki Minaj kan snart opleves som frontfigur i et nyt onlinespil.

Det er umiddelbart forskellighederne mere end lighederne, der skinner en i øjnene, når man sammenholder realitystjernen Kim Kardashian med hiphop-scenens nye wild child Nicki Minaj.

Ikke desto mindre kan de to snart lykønske hinanden med, at de begge har deres helt eget onlinespil til mobiltelefonen. Det afslører spil-producenten Glu Mobile i en pressemeddelelse tirsdag ifølge USA Today.

Se også: Dameblad så uartigt at der skal censureres

- Vi ser frem til at kombinere Nickis enestående stil og massive globale appel med Glus ekspertise inden for sociale kendis-spil, siger Glus CEO Niccolo de Masi.

Ud over at det nye spil kommer til at gøre brug af Nicki Minajs udseende såvel som stemme, er der endnu ikke afsløret nogle detaljer om, hvad spillet kommer til at gå ud på.

Intl. kendte - 22. jul. 2015 - kl. 13:33 Nicki Minaj og Taylor Swift i bitch-fight på Twitter

Nicki Minaj i videoen til sin sang 'Only'. (Foto fra videoen)
Nicki Minaj i videoen til sin sang 'Only'. (Foto fra videoen)

Siden Glu lancerede successpillet 'Kim Kardashian: Hollywood', der går ud på at arbejde sig op fra ekspedient i en tøjbutik til en A-liste berømthed, har koncernen lavet aftaler med en række andre berømtheder.

Glu har blandt andre sikret sig partneraftaler med Hollywood-stjerner som Britney Spears, Katy Perry samt Kendall og Kylie Jenner.

Se også: Nicki Minaj: Røvtur på Roskilde

Derudover har Glu netop underskrevet en aftale med skuespilleren Jason Statham, der blandt andet er kendt fra filmene 'The Expendables' og 'The Fast and The Furious'.

Spillet, der lanceres til efteråret, kommer til at hedde 'Sniper X: Kill Confirmed'. Spillets førsteskytte vil have både fysisk lighed med og stemme som Jason Statham.

Intl. kendte - 29. jul. 2015 - kl. 10:06 Rapper til badegæster: Hvem ryster røven bedst?  

9 kommentarer
Vis kommentarer