Hitmager springer ud som sapioseksuel

Oscar-vinderen bekender sig nu til en helt speciel form for seksualitet

Vores amerikanske kollegaer på Cover Video udlægger sagen her. Video: Cover Video

Sangskriveren, produceren og musikeren Mark Ronson springer nu ud som såkaldt sapioseksuel. Men hvad betyder det egentlig?

Ifølge 'Gyldendal Den Store Danske' benytter man ordet 'sapioseksuel' om en person, der primært tiltrækkes af intellekt og sind frem for udseende. Sabioseksuelle tænder dermed mest på intelligente mennesker.

Den 44-årige Mark Ronson, der spillede på NorthSide Festival i Danmark i juni måned, er kendt for en lang række succesfulde samarbejder med verdensstjerner som Miley Cyrus, Adele og Amy Winehouse. Og tidligere i år vandt han en Oscar i kategorien bedste originale sang med sangen 'Shallow', der blev sunget af Lady Gaga og Bradley Cooper i den populære film 'A Star is Born'.

Det skriver flere medier, heriblandt Billboard og CNN.

Mark Ronson spillede i juni måned på NorthSide Festival i Danmark. Foto: Casper Dalhoff
Mark Ronson spillede i juni måned på NorthSide Festival i Danmark. Foto: Casper Dalhoff
 

Den specielle afsløring kom i ITV's program 'Good Morning Britain' torsdag.

- Jeg føler, at jeg identificerer mig selv som sapioseksuel, forklarede Mark Ronsen. Herpå ønskede tv-værterne Ben Shephard og Kate Garraway tillykke til Mark Ronsen og roste ham for at være åben og stolt.

Forfatteren Nichi Hodgson havde tidligere medvirket i programmet, hvor hun forsvarede udtrykket sapioseksuel.

'Definitionen af sapioseksualitet betyder, at man først og fremmest er interesseret i intelligens. Jeg har datet mænd, kvinder, transmænd, transkvinder og flere andre og identificerer mig selv som biseksuel. Men den ting, der forbinder alle disse mennesker, er deres hjerner', forklarede Nichi Hodgson og tilføjede:

'Vi ved, at en vis procentdel af befolkningen også er sapioseksuelle. De ved det bare ikke selv, fordi vi ikke har brugt udtrykket før.'

Mark Ronson havde fulgt med i interviewet med Nichi Hodgson, mens han stod backstage og ventede på, at det blev hans tur til at komme i tv-studiet. Han indrømmede, at han ikke vidste noget om ordet sapioseksuel, før han hørte det i interviewet med den britiske forfatter Nichi Hodgson. Men nu identificerer han altså sig selv som sapioseksuel.

1 af 2 Mark Ronson spillede i juni måned på NorthSide Festival i Danmark. Foto: Casper Dalhoff
2 af 2 Sangskriveren, produceren og musikeren Mark Ronson springer ud som sapioseksuel. Foto: Ritzau Scanpix
208 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere