Hollywood-diva sviner Justin Biebers far

Multikunstneren Bette Midler sviner Justin Biebers far til efter upassende kommentarer om størrelsen på sønnikes private udstyr i bukserne

Justin Bieber vil gå rettens vej for at få fjernet nøgenbillederne fra Bora Bora. (Foto: AP)
Justin Bieber vil gå rettens vej for at få fjernet nøgenbillederne fra Bora Bora. (Foto: AP)

Det er nok ikke alle forældre, der vil reagere med så ophøjet ro og godt humør, som Justin Biebers far gjorde, da tre nøgenbilleder af den canadiske superstjerne begyndte at florere på internettet.

I stedet for at gøre alt for at få dem fjernet, valgte 'What Do You Mean'-sangerens far i stedet at skrive et opslag på Twitter, hvor han gav udtryk for sin stolthed over størrelsen på sønnikes udstyr.

 

- Hvad fodrer du den med, spurgte Jeremy Bieber og pointerede efterfølgende, at han er en meget, meget stolt far.

Se også: Justin Bieber: Jeg var trist

Opslaget er efterfølgende blevet slettet på Twitter, men ikke inden Hollywood-divaen Bette Midler fik øje på det. Og den alternative reaktion fra Justin Biebers far har i den grad fået sangerinden helt op i det røde felt.

Derfor har sangerinden brugt selvsamme medie - Twitter - som Jeremy Bieber til at vise sin utilfredshed og undren over farmand Biebers utraditionelle måde at håndtere sagen på.

- Justin Biebers far har tweetet, at han er stolt over størrelsen på sin søn penis-størrelse. Jeg synes, den største nar i denne situation er faren, der opgav sin søn, skriver sangerinden med henvisning til, at Biebers mor, Pattie Malette, måtte opdrage Justin Bieber som enlig mor.

Se også: Bieber vil sagsøge for nøgenbilleder

Selvom Justin Biebers far altså ikke virker til at have noget imod, der florerer nøgenbilleder af hans nøgne søn overalt på internettet, så er sønnike ikke lige så begejstret.

Den canadiske sanger har nemlig tænkt sig at gå rettens vej, hvis billederne ikke bliver fjernet igen.

Billederne har floreret efter en snu paparazzi-fotograf sneg sig tæt på Justin Bieber under hans seneste ferie i Bora Bora, hvor han nød det tropiske paradis med den britiske model og blogger Jayde Pierce, som sangeren er blevet kædet romantisk sammen med.

Se også: Jayde er Biebers nye flamme

9 kommentarer
Vis kommentarer