Hollywood-skuespiller død

Mary Ellen Trainor, der blandt andet var med i Dødbringende Våben-filmene og Die Hard, er død af kræft i en alder af 62 år

Mary Ellen Trainor er død 62 år gammel. (Foto: AP/Damian Dovarganes)
Mary Ellen Trainor er død 62 år gammel. (Foto: AP/Damian Dovarganes)

Skuespilleren Mary Ellen Trainor er død 62 år gammel nær sit hjem i Montecito, Californien.

Hun døde den 20. maj af komplikationer efter kræft i bugspytkirtlen, oplyser hendes ven Kathleen Kennedy til Hollywood Reporter.

Hun nåede at medvirke i over 30 film, heriblandt blockbustere som Dødbringende Våben, Die Hard og Goonies.

Hun er desuden kendt for sit 20-årige ægteskab med den prisbelønnede film-instruktør Robert Zemeckis, der blandt andet står bag den Oscar-vindende film Forrest Gump.  Hun medvirkede ofte i hans film.

De blev dog skilt i år 2000.

Hun efterlader sig udover eksmanden sønnen Alexander.

59 kommentarer
Vis kommentarer