Hollywood-stjerne: Afhængig af kokain som 14-årig

Filmstjernen Jack Black fortæller åbent om sin barndom som stofmisbruger og sit tab af et nært familiemedlem

Jack Black fik et stofmisbrug allerede som 14-årig. (Foto: AP)
Jack Black fik et stofmisbrug allerede som 14-årig. (Foto: AP)

Den succesfulde komiker og skuespiller Jack Black er kendt for at få folk verden over til at skraldgrine i film som 'Nacho Libre', 'School of Rock' og 'Kung Fu Panda'-filmene.

På den personlige front har der dog ikke altid været meget at grine over for den 46-årige superkendis.

Det afslører Jack Black i et åbenhjertet interview med det amerikanske magasin Parade.

Her fortæller han, at han var ti år gammel, da hans forældre blev skilt og bare fire år senere, havde han rodet sig ud i et stofmisbrug.

- Jeg husker kun uro fra den periode. Jeg havde problemer med kokain og hængte ud med de forkerte. Jeg var rædselsslagen for at gå i skole, fordi en af dem ville dræbe mig. Jeg ville gerne stoppe, fortæller skuespilleren.

Se også: Black: Vi fornærmer alle lige meget

Græd som en baby
Heldigvis fik han sin vilje, og hans forældre tog ham ud af skolen og meldte ham ind i en privatskole for unge med diverse problemer, hvor han kom i kontakt med en psykolog.

Og det blev et kæmpe vendepunkt for Jack Black, der tidligere havde haft svært ved at åbne op for sine problemer.

- Jeg fortalte alt. Jeg fortalte ham om min skyldfølelse over at stjæle penge fra min mor til kokain. Jeg græd som en baby. Det var en kæmpe lettelse. Da jeg gik, følte jeg mig euforisk - som om en kæmpe vægt var blevet løftet. Det ændrede mig som person, siger den åbenhjertede Jack Black.

Se også: Jack Black i ny Gulliver-film

Storebroren døde
Efterfølgende måtte den dengang 20 år gamle Jack Black dog gå endnu en hård tid i møde, da han mistede sin 31-årige storebror, Howard, til AIDS.

- Han havde stor indflydelse på mig. Han tog mig til min første rockkoncert. Jeg var 11, han var 23. Han var så levende, kreativ og fantastisk, fortæller Jack Black om sin storebror, der måtte gå igennem et hårdt sygdomsforløb, inden han døde.

- Døden skete ikke hurtigt. Vi så alle, hvordan han langsomt visnede bort. Han var kun 31 og alt for ung. Vi blev frarøvet noget dyrebart. Der var ødelæggende. Det var hårdt for os alle, men det var sværest for min mor, da vi mistede Howard. Hun er aldrig rigtig kommet sig over det, fortæller Jack Black.

Her promoverer den småfede skuespiller Jack Black sin nye film 'Gullivers Rejse' i december måned i Los Angeles.(Foto: Zuma Press) Intl. kendte - 28. dec. 2010 - kl. 18:03 Jack Black vil snyde de overflødige kilo

Mødtes igen efter 20 år
Skuespilleren er lykkeligt gift med sin tidligere skolekammerat fra barndommen Tanya Haden med hvem han har to drenge på syv og ni år.

De to gik i skole sammen i 'High School', men snakkede ikke sammen på trods af, at Jack Black var meget interesseret i hende.

- Jeg var ret genert, så jeg holdt øje med hende på afstand. Vi begyndte først at date tyve år efter, afslører han.

Jack Black med sin kone, Tanya Haden. (Foto: AP)
Jack Black med sin kone, Tanya Haden. (Foto: AP)
 

Parret blev gift i 2006, og selvom der er usædvanligt mange skilsmisser i Hollywood, så har de to tidligere skolekammerater formået at holde fast i kærligheden.

- Hvad der gør, at det virker? Jeg elsker hende! Jeg har haft årtier med forskellige kvinder hvor, at så snart det var overstået, så ledte jeg efter udgangen. Med Tanya har jeg aldrig følt behovet for at flygte, fortæller han.

Jack Black er i øjeblikket aktuel i den kommende film 'Gåsehud', der bliver vist i danske biografsale landet over fra den 28. januar.

Se også: Jack Black hemmeligt forelsket i 15 år

32 kommentarer
Vis kommentarer