Hollywood-stjerne anholdt for vold mod sin ægtemand

52-årig tidligere Hollywood-stjerne sidder varetægtsfængslet for at have skubbet og kradset sin ægtemand

Den 52-årige tidligere Hollywood-stjerne Stacey Dash blev anholdt og sigtet for vold mod sin ægtemand.(Foto: PASCO COUNTY SHERIFF'S OFFICE)
Den 52-årige tidligere Hollywood-stjerne Stacey Dash blev anholdt og sigtet for vold mod sin ægtemand.(Foto: PASCO COUNTY SHERIFF'S OFFICE)

Den 52-årige Stacey Dash er stadig aktiv som skuespiller i diverse tv-serier og film. Men hendes mest berømte film er altså stadig hendes gennembrudsfilm fra 1995, den berømte teenage-komedie 'Clueless', hvor hun spillede over for Alicia Silverstone og Brittany Murphy.

Her i weekenden var det dog alt andet end en filmrolle, der satte fokus på skuespilleren Stacey Dash. Det var derimod et voldsomt drama fra virkelighedens verden. Stacey Dash blev nemlig søndag aften anholdt af politiet og sigtet for vold mod sin ægtemand Jeff Marty.

Den voldelige episode fandt sted i parrets hjem i Avana i staten Florida i USA.

Det skriver flere medier heriblandt Miami Herald og TMZ

artiklen fortsætter under billedet

Alicia Silverstone, Brittany Murphy og Stacey Dash havde hovedrollerne i den berømte teenage-komedie 'Clueless' i 1995. (Foto: Shutterstock)
Alicia Silverstone, Brittany Murphy og Stacey Dash havde hovedrollerne i den berømte teenage-komedie 'Clueless' i 1995. (Foto: Shutterstock)
 

Ifølge en politirapport fra politiet i Pasco County var Stacey Dash involveret i et skændsmål med sin ægtemand, der udviklede sig til et fysisk opgør.

'Den sigtede skubbede sit offer og kradsede ham i ansigtet. Offeret fik også røde mærker på sin højre overarm i forbindelse med et kraftigt skub'.

Således lyder det blandt andet i den officielle sigtelse fra politiet.

Her er Stacey Dash fotograferet i år 2014 i forbindelse med premieren på filmen 'American Sniper'. (Foto: Shutterstock)
Her er Stacey Dash fotograferet i år 2014 i forbindelse med premieren på filmen 'American Sniper'. (Foto: Shutterstock)
 

Selv om hendes ægtemands navn ikke er nævnt i den officielle sigtelse fra politiet, så skriver TMZ, at offeret er hendes nye ægtemand Jeff Marty. Parret blev ifølge mediet Page Six  sidste år gift kun 10 dage efter, at de havde mødt hinanden.

Ifølge TMZ har Stacey Dash' manager fortalt TMZ, at Stacey Dash handlede i selvforsvar. Manageren hævder, at Staceys ægtemand startede angrebet og forsøgte at kvæle Stacey. Herefter forvarede hun sig, således at hendes ægtemand fik mærker på sine arme. Manageren hævder også, at det var Stacey Dash, der ringede til alarmcentralen.

Her er filmplakaten til den berømte film 'Clueless' fra 1995. Fra venstre Stacey Dash, Alicia Silverstone og Brittany Murphy. (Foto: PR Foto)
Her er filmplakaten til den berømte film 'Clueless' fra 1995. Fra venstre Stacey Dash, Alicia Silverstone og Brittany Murphy. (Foto: PR Foto)
 

Her ses Stacey Dash ægtemand Jeffrey Marty. (Foto: PR Foto)
Her ses Stacey Dash ægtemand Jeffrey Marty. (Foto: PR Foto)
 

1 af 5 Alicia Silverstone, Brittany Murphy og Stacey Dash havde hovedrollerne i den berømte teenage-komedie 'Clueless' i 1995. (Foto: Shutterstock)
2 af 5 Her er Stacey Dash fotograferet i år 2014 i forbindelse med premieren på filmen 'American Sniper'. (Foto: Shutterstock)
3 af 5 Her er filmplakaten til den berømte film 'Clueless' fra 1995. Fra venstre Stacey Dash, Alicia Silverstone og Brittany Murphy. (Foto: PR Foto)
4 af 5 Her ses Stacey Dash ægtemand Jeffrey Marty. (Foto: PR Foto)
5 af 5 Den 52-årige tidligere Hollywood-stjerne Stacey Dash blev anholdt og sigtet for vold mod sin ægtemand.(Foto: PASCO COUNTY SHERIFF'S OFFICE)
23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere