Hollywood-stjerne og supermodel er blevet forældre

Skuespilleren Bradley Cooper og topmodellen Irina Shayk har fået datteren Lea de Seine Shayk Cooper sammen

Bradley Cooper og Irina Shayk er notorisk private, men der findes dog billeder af dem sammen. Nu er de blevet forældre. Foto: All Over
Bradley Cooper og Irina Shayk er notorisk private, men der findes dog billeder af dem sammen. Nu er de blevet forældre. Foto: All Over

Et lille nyt stjerneskud er kommet til verden.

Den 21. marts blev den oscarnominerede Hollywood-skuespiller Bradley Cooper og Victoria's Secret-supermodellen Irina Shayk forældre til den lille pige Lea de Seine Shayk Cooper.

Det fremgår af en fødselsattest, som Entertainment Weekly har fået fat i.

Smukke Irina er især kendt som undertøjsmodel. Foto: All Over
Smukke Irina er især kendt som undertøjsmodel. Foto: All Over
 

Se også: Trusse-model meldes gravid

Se også: Smukke Irina tilbage i italiener-lingeri

Den 42-årige amerikanske filmstjerne og den 31-årige russiskfødte undertøjsmodel har dannet par siden foråret 2015, men har holdt deres forhold uhyre privat.

Parret stod først frem sammen på den røde løber året efter under et arrangement i Paris i anledning af den franske hovedstads modeuge i starten af marts 2016.

I efteråret begyndte forlydenderne om en forestående familieforøgelse, da Irina Shayk spankulerede ned ad catwalken med en jakke omkring den spirende babybule under Victoria's Secrets store show i november i Paris.

Bradley Cooper har tidligere været gift med kollegaen Jennifer Esposito, mens Irina Shayk gennem fem år har dannet par med fodboldikonet Cristiano Ronaldo.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen