Hollywood-stjerne slået i hovedet med statuette

Den 20-årige skuespiller Joey King fra tv-serien 'The Act' har lagt et billede af sin skade ud på Instagram

Stjerne havde fundet det helt store festskrud frem til Golden Globe-festen. Video: AP.

Den 20-årige Hollywood-skuespiller Joey King kommer nok aldrig til at glemme Golden Globe-festen i søndags. Hun vandt dog ikke en Golden Globe-statuette, men til gengæld fik hun en tung Golden Globe-statuette i panden.

Det skete, da hendes gode kollega og veninde Patricia Arquette i en elevator under et afterparty ved et uheld kom til at slå statuetten direkte ind i panden på den smukke Joey King.

Det skriver flere medier heriblandt det anerkendte filmblad Hollywood Reporter  samt  E News

artiklen fortsætter under billedet

Patricia Arquette og Joey King hygger sig her ved et afterparty under Golden Globe-festen. Læg mærke til den store statuette, som den unge Joey fik direkte i panden. (Foto: Shutterstock)
Patricia Arquette og Joey King hygger sig her ved et afterparty under Golden Globe-festen. Læg mærke til den store statuette, som den unge Joey fik direkte i panden. (Foto: Shutterstock)
 

Joey King lagde efterfølgende et billede ud på Instagram, hvor man tydeligt kunne se, at hun havde en skade i panden. Til billedet skrev Joey følgende:

'Det er ikke alle, der kan sige, at Patricia Arquette ved et uheld har slået dig i hovedet med en Golden Globe-statuette. Men det kan jeg.'

Opslaget er blevet liket mere end en million gange, og historien har naturligvis spredt sig til et hav af medier.

Joey King lagde også historien ud på Twitter. Her skrev hun følgende:

'Patricia Arquette slog mig ved et uheld i hovedet med sin Golden Globe-statuette. Den sætning vil give mig håneretten resten af mit liv.'

Den 51-årige Patricia Arquette, der vandt en Golden Globe-statuette for sin birolle i mini-serien 'The Act', svarede i øvrigt Joey King på Twitter med følgende ord:

'Det som sker i en elevator, skal forblive i elevatoren. .. Nej seriøst. Jeg undskylder sødeste du.'

Joey King var også nomiret til en Golden Globe for sin rolle i mini-serien 'The Act' i kategorien 'bedste kvindelige hovedrolle'. Men her blev hun slået på målstregen af Michelle Williams.

Her poserer Patricia Arquette med sin tunge Golden Globe-statuette. (Foto: Ritzau Scanpix)
Her poserer Patricia Arquette med sin tunge Golden Globe-statuette. (Foto: Ritzau Scanpix)
 

 

1 af 3 Patricia Arquette og Joey King hygger sig her ved et afterparty under Golden Globe-festen. Læg mærke til den store statuette, som den unge Joey fik direkte i panden. (Foto: Shutterstock)
2 af 3 Her poserer Patricia Arquette med sin tunge Golden Globe-statuette. (Foto: Ritzau Scanpix)
3 af 3 Her ses den smukke Joey King på den røde løber under Golden Globe. Nede i artiklen kan du se hendes mærke i panden efter et slag med en tung genstand. (Foto: Ritzau Scanpix)
25 kommentarer
Vis kommentarer