Hollywood-stjerne udsat for voldsomt nethad

Verdensstjernen Robert Downey Jr. forsvarer nu sin 'Avengers'-kollega Chris Pratt

Hollywood-stjernen Chris Pratt udsættes nu for voldsomt nethad. Foto: Shutterstock.
Hollywood-stjernen Chris Pratt udsættes nu for voldsomt nethad. Foto: Shutterstock.

Den 41-årige Hollywood-stjerne Chris Pratt, der blandt andet er kendt for film som 'Jurassic World', 'Guardians of the Galaxy' og 'Avengers: Endgame', bliver nu på Twitter kaldt den værste skuespiller i Hollywood med navnet Chris.

I hadefulde beskeder bliver han udskammet for at være kristen og for at støtte den amerikanske præsident Donald Trump.

Det skriver flere medier heriblandt Newsweek, Metro og Popculture

Chris Pratt ses her med sin kone, Katherine Schwarzenegger, der i øvrigt er datter af Arnold Schwarzenegger. Foto: Shutterstock
Chris Pratt ses her med sin kone, Katherine Schwarzenegger, der i øvrigt er datter af Arnold Schwarzenegger. Foto: Shutterstock

Hele nethadet startede med, at den amerikanske kvinde Amy Berg lagde en afstemning ud på Twitter, hvor hun præsenterede fire Hollywood-skuespillere med fornavnet Chris. Hun bad herefter sine følgere om at beslutte, hvem af dem der skulle fjernes fra Hollywood.

Adskillige følgere pegede straks på Chris Pratt, som den værste af de fire Chris'er. En Twitter-bruger skrev følgende:

'Chris Pratt. Hør her. Der er ingen undskyldning for, at han stadig støtter Trump. Og der er stor bekymring over, at han tilhører en kirke, der lyder mere som en kult, og som angiveligt støtter nogle synspunkter, man kan stille spørgsmålstegn ved.'

Til sit opslag skrev Amy Berg kort og kontant:

'En af dem er nødt til at gå'

artiklen fortsætter under billedet

 

.

En anden Twitter-bruger skriver:

'Chris Pratt er den værste, fordi han er vaskeægte MAGA(Make America Great Again)'

En tredje skriver:

'Jeg har lige fundet ud af, at Chris Pratt støtter Trump. Så han skal bare gå'.

En fjerde skrev:

'Chris Pratt er en hvid racist.'

En kvindelig Twitter-bruger beskylder også Chris Pratt for at være dyremishandler:

'Jeg mener, når jeg tænker på, at han også er en dyremishandler, så er valget klart'.

Til forsvar
Verdensstjernen Robert Downey Jr, der spiller sammen med Chris Pratt i filmen 'Avengers: Endgame', lagde et opslag ud på Instagram, hvor han forsvarede sin gode ven og kollega.

'Hvilken verden. De syndfri kaster sten på min bror, Chris Pratt. Han er en vaskeægte kristen, der lever efter sine principper. Han har aldrig udstrålet andet end positivitet og taknemmelighed.'

artiklen fortsætter under billedet

Chris Pratts kone, Katherine Schwarzenegger, forsvarer også sin ægtemand:

'Er det virkelig det, som vi har brug for. Der foregår så meget i verden, og folk kæmper med så mange ting. At være ond og hadefuld er bare så gammeldags. Vi har brug for kærlighed - og ikke ondskab og mobning.'

Chris Pratt har i øvrigt i følge flere medier aldrig offentlig sagt, hvem han stemmer på ved det kommende amerikanske valg.

Chris Pratt ses her i midten i en scene fra filmen 'Guardian of the Galaxy'. Foto: Disney
Chris Pratt ses her i midten i en scene fra filmen 'Guardian of the Galaxy'. Foto: Disney

154 kommentarer
Vis kommentarer