Hollywood-stjerne: Weinstein var et monster

Salma Hayek beskriver i New York Times sine ubehagelige oplevelser med den magtfulde Hollywood-producer

Salma Hayek sagde nej, nej, nej til Weinstens sex-orienterede forslag. Foto: All Over Press
Salma Hayek sagde nej, nej, nej til Weinstens sex-orienterede forslag. Foto: All Over Press

Den mexicansk-fødte Hollywood-stjerne Salma Hayek melder sig nu i koret af kvindelige kolleger, der har haft dårlige oplevelser med den magtfulde film-producent Harvey Weinstein.

Det sker i en kronik i New York Times, hvor Salma Hayek beskriver Weinstein som 'et monster'.

Læs hele kronikken her

Oplevelserne med film-producenten havde hun ellers fået lagt i glemmebogen, men hun så sig nødsaget til at hive dem frem igen, efterhånden som flere og flere kvinder fortalte om seksuelle overgreb fra 'mit monster'.

Harvey Weinstein to år før skandalen rullede. Her med skuespiller Amy Adams og sangerinde Lana del Rey. Foto: AP flash - 19. nov. 2017 - kl. 11:19 Ny afsløring efter sexskandale: Harvey Weinstein havde hemmelig liste

Sammenstødene begyndte, da Hayek fik Weinsten og hans filmselskab Miramax med på at finansiere en film om den mexicanske maler Frida Kahlo, som Hayek både skulle instruere og spille hovedrollen i.

Bevillingen fik Weinstein til hurtigt at tro, at han havde fri bane til at tage sig for af retterne seksuelt.

'Weinsten var et monster'. Allstar Picture Gallery
'Weinsten var et monster'. Allstar Picture Gallery
 

Nej, nej, nej
Salma Hayek lærte hurtigt at sige nej.

Nej til at tage bad med ham.

Nej til at lade ham se på, mens hun tog bad.

Nej til at han kunne give hende massage.

Nej til at lade en hans venner give hende massage nøgen.

Nej til at give ham oral sex.

Nej til at være nøgen sammen med en anden kvinde.

Harvey Weinsten ville se hud. AP Photo
Harvey Weinsten ville se hud. AP Photo

Se også: Nu igen: Sexanklager mod hitserie-producer

'Ved hvert af mine afslag steg Harveys monumentale raseri'.

Det gik så også ud over filmen. Weinsten ville have manuskriptet skrevet om, der skulle findes en anden instruktør, skaffes 10 millioner dollars til finansieringen, og så skulle der findes fire prominente skuespillere til fire bi-roller.

'I hans øjne var jeg ikke en kunstner. Jeg var ikke en gang et menneske. Jeg var en ting - ikke en nobody, men en body (en krop).

Salma som Frida Kahlo. Foto: All Over Press
Salma som Frida Kahlo. Foto: All Over Press
 

Salma følte sig tvunget til at optræde nøgen for at redde filmen. Her se hun dog i 'Americano'. Planet Photos
Salma følte sig tvunget til at optræde nøgen for at redde filmen. Her se hun dog i 'Americano'. Planet Photos
 

Der manglede hud
Mod alle odds lykkedes det Salma Hayek at skaffe alle delene, men Weinstein var stadig ikke tilfreds.

Der manglede hud i filmen .

'Det eneste, han hæftede sig ved, var, at jeg ikke var sexet i filmen. Han ville kun lade mig færdiggøre filmen, hvis jeg sagde ja til en sex-scene med en anden kvinde. Og han forlangte 'full frontal' nøgenhed'.

Se også: Weinstein hyrer Michael Jacksons advokat

'Jeg var nødt til at sige ja. Jeg havde brugt så mange år på den film. Vi var fem uger inde i optagelserne, og jeg havde overtalt så mange talentfulde mennesker til at være med. Hvordan kunne jeg lade deres fremragende arbejde gå til spilde', skriver Salma Hayek.

Til sidst blev filmen færdig. Så ville Weinsten bare udsende den på video, ingen biograf-premierer.

Salma Hayek havde grund til at juble, da filmen blev en kasse-succes og scorede to Oscars. Foto: All Over Press
Salma Hayek havde grund til at juble, da filmen blev en kasse-succes og scorede to Oscars. Foto: All Over Press
 

Forelsket og forandret
Hayek fik ham overtalt til én i New York, hvor den blandt test-publikummet fik en score på 80 - et kanon-tal.

Det gentog sig så, da Weinsten også gik med til at lade den få premiere i Los Angeles.

Senere scorede filmen seks Oscar-nomineringer og vandt to af dem - og blev en kasse-succes ved billetlugerne.

Der gik flere år. Så løb Hayek ind i ham igen. Denne gang var det en forandret mand. Han var forelsket og var blevet gift. Det havde åbenbart blødgjort ham.

'Du gjorde det godt med Frida, vi lavede en vidunderlig film', sagde han.

37 kommentarer
Vis kommentarer