Hot Hollywood-dame: Vores sexliv er forbi

Snart flytter Gwyneth Paltrow sammen med sin mand, og det kan få en trist konsekvens, siger hun med et grin

Få historien på under ét minut her. Video: Bang Showbiz

Mange gjorde store øjne, da Gwyneth Paltrow for et års tid siden blev gift med 'Glee'-skaberen Brad Falchuk.

Ikke så meget fordi de blev gift, det sker så ofte, men fordi skuespillerinden og husbonden fortalte, at de havde valgt at leve hver for sig.

Harvey Weinstein fastholder, at han ikke har misbrugt nogen. Foto: Eduardo Munoz Alvarez/Ritzau Scanpix Intl. kendte - 6. jan. 2020 - kl. 13:49 Harvey Weinstein tiltalt for voldtægt

I det nye nummer af magasinet Harper's Bazaar fortæller Gwyneth Paltrow, at parret nu endelig har valgt at flytte sammen, og at hun frygter, det får en alvorlig konsekvens.

- Så vores sexliv er forbi, siger hun med et grin i interviewet og fortsætter om beslutningen med at leve hver for sig.

- Jeg syntes, det var virkelig interessant at se, hvordan mennesker - nogle af mine bedste venner - sagde 'det er min drøm. Flyt aldrig sammen'. Jeg mener, at det bestemt hjælper til at bevare mystikken og idéen om, at folk har deres eget liv. Så det er noget, jeg vil forsøge at forblive opmærksom på, når vi nu smelter sammen.

Gwyneth Paltrow da hun for få dage siden blev fotograferet ved det årlige Golden Globe. Foto: Ritzau Scanpix
Gwyneth Paltrow da hun for få dage siden blev fotograferet ved det årlige Golden Globe. Foto: Ritzau Scanpix

Gwyneth Paltrow har tidligere været gift med sangeren Chris Martin og forlovet med Brad Pitt, som hun faldt pladask for under optagelserne til filmen 'Seven'. I interviewet afslører hun, at de to stadig er tætte.

- Jeg er venner med Brad Pitt, der er intet ondt blod, siger 47-årige Paltrow.

Film, tv & radio - 23. sep. 2019 - kl. 12:25 Internettet i selvsving over bizar detalje fra prisuddeling

Den kønne skuespillerinde, der blandt andet er kendt for 'Avengers'-filmene, hvor hun spiller rollen som Pepper Potts, kommer vidt omkring i interviewet, hvor hun også fortæller, at hendes familie håndterer hendes enorme popularitet godt.

- Den anden dag sagde min søn, efter han havde været ude med sin bedste ven og hans familie; 'mor, folk er så anderledes, når du ikke er der'. Han sagde 'berømmelse er en virkelig sær ting'.

Paltrow har to børn fra sine år sammen med Chris Martin.

33 kommentarer
Vis kommentarer