Hugh Grant-ballade i Rom

Hollywoodstjernen røg i klinch med renovationschef

Hugh Grant og fru Anna følte sig chikaneret i Rom. Foto: Ritzau Scanpix
Hugh Grant og fru Anna følte sig chikaneret i Rom. Foto: Ritzau Scanpix

Den 58-årige charmør, Hugh Grant, er ikke uvant med ballade omkring sin person. Faktisk begyndte det allerede i 1995, hvor politiet greb ind, da han i en bil fik et blowjob af den prostituerede Divine Brown, mens han levede sammen med skuespilleren Elizabeth Hurley.

Hugh Grant brød sig ikke om, at en kvinde forsøgte at spænde ben for fruen. Foto: AP
Hugh Grant brød sig ikke om, at en kvinde forsøgte at spænde ben for fruen. Foto: AP
 

Siden har der været stort og småt, og forleden var det så en renovationschef i Rom, som følte sig frygteligt forulempet af Hollywoodstjernen, skriver flere medier - herunder Daily Mail.

Skraldet hober sig op i den italienske hovedstad som følge af en lokal faglig konflikt, og ifølge Grant selv ville han passere en bunke skrald med sin svenske kone Anna Eberstein, da en kvinde med en mobiltelefon stak foden lige ud foran hans kone.

Se også: Verdensstjerne trygler om hjælp

- Der var ikke tale om, at jeg troede, at det var en paparazzo, for sådan én filmer ikke med mobiltelefon. Men jeg ville slet og ret forhindre en kvinde i at spænde ben for min kone, og så tog jeg hendes mobiltelefon, for at få hende til at holde inde, fortæller Grant på Twitter.

Ifølge The Times var kvinden med telefonen Luisa Melara, chef for renovationsselskabet AMA, og hun var i færd med at optage film af ulovlig dumping af skrald, da Grant tog telefonen fra hende.

Hugh Grant afviser, at han troede, at der var tale om en papparazo. Foto: AP
Hugh Grant afviser, at han troede, at der var tale om en papparazo. Foto: AP
 

– Jeg var ved at filme, da jeg registrerede, at et par ville passere foran mig og mit kamera. Jeg anede ikke, at det var Hugh Grant, forklarer Luisa Melara.

Se også: 57-årige Hugh Grant far - igen

Renovationschefen erkender, at hun stak foden ud foran dem for at signalere, at de ikke skulle gå ind lige foran hende.

– Grant, som var bag mig, rakte over og tog min telefon. Jeg tog den tilbage, og han sagde: 'Du er uhøflig', siger hun og fortsætter:

– Jeg sagde det samme til ham, mens en kollega forklarede ham, at jeg er leder af Roms renovationsselskab.

Umiddelbart ser det ikke ud til, at den betydningsfulde renovationschef følte trang til at undskylde, at hun var ved at spænde ben for Hughs Grants kone.

Mens Hugh Grant på sin side forsvarer sig med, at han stilfærdigt bare forsøgte at forhindre kvinden i, at spænde ben for hustruen.

 

 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere