Hun kan få fem års fængsel for at vise ben i fræk kjole: Se kjolen her

Den 44-årige skuespiller mødte op i den frække kjole til en filmfestival i Egypten

Her smiler Rania Youssef på den røde løber. Nede i artiklen kan du hele den frække kjole, der er nu er gået verden rundt. Foto: Ritzau Scanpix
Her smiler Rania Youssef på den røde løber. Nede i artiklen kan du hele den frække kjole, der er nu er gået verden rundt. Foto: Ritzau Scanpix

Den 44-årige egyptiske skuespiller Rania Youssef vil nok tænkte sig om en ekstra gang, inden hun tager sin sorte kjole på med den gennemsigtige underdel, som hun var iført i forbindelse med Cairo Film Festival i Egypten. 'Kjolen' og historien er nemlig røget verden rundt, fordi Rania Youssef efterfølgende er blevet anklaget for 'anstødelig opførsel' og 'opfordring til synd'

Rania Youssef kan ifølge AFP  få helt op til fem års fængsel i forbindelse med sagen, der skal behandles af det egyptiske retsvæsen 12. januar.

Det skriver flere medier, heriblandt BBC, AhramOnline, og New York Post.

Her ses Rania Youssef i kjolen, der er gennemsigtig forneden, så man kan se hendes ben. Foto: Ritzau Scanpix
Her ses Rania Youssef i kjolen, der er gennemsigtig forneden, så man kan se hendes ben. Foto: Ritzau Scanpix
 

Billedet af den sorte gennemsigtige kjole blev hurtigt spredt på de sociale medier i Egypten og derfra videre til resten af verden. I Egypten har kjolen forarget mange mennesker, men der er også nogle, der mener, at hun selvfølgelig kan være iført, hvad hun selv har lyst til.

Anklagerne blev fremsat af de to advokater Amro Adelsalam og Samir Sabri, der er kendt for at gå efter kendte egyptere i forbindelse med retssager.

Samir Sabri udtaler til AFP:

- Rania Youssefs fremtræden levede ikke op til de sociale værdier og den gængse moral og var med til at underminere festivalens rygte og egyptiske kvinders rygte, siger Samir Sabri.

Rania Youssef har efterfølgende været ude at undskylde for sin frække kjole. Foto: Ritzau Scanpix
Rania Youssef har efterfølgende været ude at undskylde for sin frække kjole. Foto: Ritzau Scanpix
 

Skuespiller-syndikatet i Egypten kritiserede også visse af gæsternes fremtræden, der var med til at underminere festivalen.

Rania Youssef har efterfølgende udsendt en pressemeddelelse i respekt for alle de egyptiske familier, der blev vrede over kjolen. Hun tilføjede, at mode-designere og eksperters meninger ofte påvirker valg af kjoler, og at de havde taget med i betragtning, at kjolen blev båret i forbindelse med en international festival.

- Jeg gentager min forpligtigelse over for de værdier og den moral, som vi er opvokset med i det egyptiske samfund, og som jeg altid vil respektere, forklarede Rania Youssef og tilføjede, at hun håber, at alle vil forstå hendes gode intentioner og hendes uvilje mod at gøre folk vrede.

Rania Youssef afsluttede med at sige, at hun værdsætter sit medlemskab af skuespillernes syndikat og dets rolle i forbindelse med oplysning og beskyttelse af værdier samt forsvar af kunsten og kunstnerne.

I Egypten er Rania Youssef blandt andet kendt for flere roller i tv-serier, heriblandt i 'Haj Metwally', 'Ahl Cairo' og 'Kaeno Embareh'.

Med henblik på film er Rania Youssef kendt for filmene 'Zahaimer' fra 2010, 'An Ant's Cry fra 2011 og 'A Complete One' fra 2011.

Her kan man se kjolen bagfra. Foto: Ritzau Scanpix
Her kan man se kjolen bagfra. Foto: Ritzau Scanpix

Rania Youssef fik også opbakning på de sociale medier. På Twitter skriver Lamainie følgende:

'Nogle mennesker kan bare ikke værdsætte. Egyptiske advokater har anklaget Rania Youssef for at se hamrende godt ud. Godt gået min pige.'

1 af 4 Her ses Rania Youssef i kjolen, der er gennemsigtig forneden, så man kan se hendes ben. Foto: Ritzau Scanpix
2 af 4 Her kan man se kjolen bagfra. Foto: Ritzau Scanpix
3 af 4 Rania Youssef har efterfølgende været ude at undskylde for sin frække kjole. Foto: Ritzau Scanpix
4 af 4 Her smiler Rania Youssef på den røde løber. Nede i artiklen kan du hele den frække kjole, der er nu er gået verden rundt. Foto: Ritzau Scanpix
kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen