Hun skal grille Cosby i retten

Ekstra Bladet har mødt damen, der kalder Bill Cosby for 'mulig serie-sexforbryder' og skal gennemhegle ham med spørgsmål om utallige sexovergreb

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Hun vil 'grille ham som en cheeseburger'.

Det er i hvert fald umiddelbart, hvad den godmodige, populære og vellidte familielæge Dr. Huxtable kan forvente, når han for første gang siden 2004 sætter sig i vidnestolen i Los Angeles den 9. oktober.

Her kan 80'erne og 90'ernes store tv-ikon, den i dag 77-årige William Henry Cosby, med andre ord se frem til, at blive gennemheglet med ubehagelige spørgsmål fra den benhårde forsvarsadvokat Gloria Allred.

Ærestitlerne falder fra som listen af påståede sexovergreb bliver længere og længere. 
(Foto: AP) Intl. kendte - 30. sep. 2015 - kl. 20:49 Cosby anklages igen: Også af tidligere Mrs. America

Skal hegles med spørgsmål
- Jeg har altså ikke selv sagt, at jeg vil 'grille ham som en cheeseburger'. Det er vel noget de (amerikanske medier, red.) har skrevet, fordi de forventer det af min person. Men vi vil da stille en masse spørgsmål. Også om nogle af de andre sager. Så må vi se, hvad der sker, fastslår hun med et skævt smil overfor Ekstra Bladet på spørgsmålet om, hvordan man egentlig 'griller' en tidligere tv-darling og Hollywood stjerne som Bill Cosby.

- Men vi skal afhøre hr. Cosby. Ikke dr. Huxtable. Og vi forventer at få svarene fra ham selv. Ikke hans advokater, tilføjer hun i en bestemt tone.

Misbrugte mindreårig på Playboy Mansion
Det er sagen om den i dag 55-årige Judy Huth, som Bill Cosby skal forberede sig på at svare på spørgsmål om. Huth er en af Gloria Allreds nu 26 kvindelige klienter og en af de i alt over 40 kvinder i USA, der har anklaget skuespilleren for sexovergreb.

Men Judy Huth er, fordi hun påstår sig bedøvet og sexmisbrugt på Playboy Mansion som blot 15 årig, altså som mindreårig, den eneste af de 40 påståede ofre, der har formået at få Cosby slæbt i retten. De andre sager er forældede. Af samme årsag har Judy Huth ikke kunne sagsøge ham i en straffesag men gennem et civilt søgsmål.

Retsmødet den 9. oktober er i første omgang et indledende retsmøde, hvor Cosby skal afgive vidneudsagn. En uge senere er det Judy Huths tur, og begge vidneudsagn kan herefter bruges i en senere reel retssag.

- Vi håber, hr. Cosby vil se det som en mulighed for at fortælle sin version af sagen. For han har været stille meget længe, siger Gloria Allred, da Ekstra Bladet møder hende i New York.

Nye afsløringer i sagen mod Dr. Huxtables uhyggelige alias (Foto: AP) Intl. kendte - 7. jul. 2015 - kl. 05:36 Cosby indrømmer: Gav piller til kvinder for at få sex  

Lagde sag an mod Michael Jackson
Forinden, den 5. oktober, skal et andet retsmøde afgøre, om Bill Cosbys vidneudsagn kan holdes hemmeligt - for lukkede døre, som han og hans advokater har begæret. Sådan blev det i 2005, hvor Cosby også blev sagsøgt i en anden sexsag.

Det kan der være god grund til. Samme afhøring er netop blevet offentliggjort - bestemt ikke til gavn for den tidligere komiker. Indtil videre har Cosby og co. forsøgt alt for ikke at nå bare hertil. For trods sin beskedne højde er Gloria Allred ikke hvem som helst: Med sine adskillige højprofilerede sager er hun præcis sådan en, der vil nyde at iføre sig grillhandskerne, mens hun langsomt og sikkert rister Bill Cosby i vidnestolen.

Det var bl.a. Allred, der repræsenterede den dræbte Nicole Brown Simpsons familie under retssagen mod O.J. Simpson i 1995. Hun repræsenterede kortvarig den dreng, der beskyldte Michael Jackson for sexmisbrug i 1993. Model Kelly Fisher søgte også hjælp hos Allred, der lagde sag an mod Dodi Fayed for at have brudt deres forlovelse pga. forholdet til Prinsesse Diana. Og det var samtidig også Gloria Allred, der af egen drift, involverede de sociale myndigheder, da popstjernen Michael Jackson begik fadæsen og holdt sin søn ud over en balkon.

Se også: Forsvar: Kan Cosbys store penis give hukommelsestab?

Cosby-sagen er 'unik'
Men gennemgående er det især sager, hvor Allred kan kæmpe kvindernes sag, som er hendes metier. Også i den aktuelle sag, som hun flere gange omtaler 'eneste af sin slags' og 'helt unik'.

Det selvom den erfarne kvinderets-forkæmper har repræsenteret 57 kvinder, der lagde sag an mod restaurant-kæden 'Hooters' og ca. 19 kvinder, der sagsøgte en borgmester i San Diego for sexchikane til han gik af.

Trods forskellige fortællingerne har 'kvinderne-mod-Cosby' samlet set hæftet ord som sexovergreb, begramsning, drug-rape og bedøvelse på den tidligere så populære dr. Huxtable. Skeptikere har kaldt dem for 'løgnere' og 'pengesugere', som går efter 15 min. berømmelse og som undrer sig over kvindernes årelange 'kollektive hukommelsestab.

- Jeg har ikke hørt nogle af ofrene sige, at de har mistet deres hukommelse. Ingen, slår Allred fast med et stift blik. 

Dert bliver en hård tørn for Bill Cosby d. 9. oktober. Foto: AP Intl. kendte - 6. aug. 2015 - kl. 11:29 Nu skal Cosby i retten

Bedøvet med cappucino
- Men de har sagt, at de ikke troede, at nogle ville tro på deres historier. De anede ikke, der var flere som dem. Det var deres eget ord mod en magtfuld celebrity. De ville være blevet angrebet. Ingen ville tro på dem, og det tror jeg, de har haft ret i. Se på Andrea Constand, hun gik til politiet, men sagen blev ikke til noget.

Netop sagen om Andrea Constand endte i en civil retssag i 2005. De omtalte hidtil hemmeligholdte vidneudsagn, der netop er blevet offentliggjort, afslører, at Cosby indrømmede brugen af bedøvelsespiller - ikke mindst til at opnå sex med kvinder.

I den sag vidnede tidligere model Bett Ferrier dengang anonymt. I dag er hun en af Allreds klienter. Hun havde en overgang et forhold til Cosby, hun stoppede det, men bliver senere inviteret til hans show i Denver. 

- Hun møder ham. Hun drikker en cappucino og ender bag i hans bil, og hun opdager, hun blev bedøvet. I afhøringen indrømmer hr. Cosby, at de så hinanden i Denver. Hans svar til, om de havde sex var: Sikkert!, refererer advokaten og spærrer øjnene op, så hendes lyserøde spadsererdragt næsten blegner.

Hun opsummerer også, hvordan det nu er afsløret, at han indrømmede brugen af Quaaluudes-piller til at få sex med kvinder.

- Selv hvis hun accepterede at tage Quaaluude, så betyder det ikke, at hun giver accept til sex efterfølgende.

Intl. kendte - 19. jul. 2015 - kl. 15:51 Nye uhyrlige detaljer om Cosbys overgreb mod unge kvinder

Tv-lægen som serie-sexforbryder
Der er mange kritikere. Tror du selv på alle de kvinder, der har stillet sig frem…?

- Det må offentligheden beslutte. Lyver 40 kvinder, mens én mand siger sandheden? Eller siger 40 kvinder sandheden, mens én mand lyver?, svarer hun retorisk og fortsætter:

- Husk på, at de fleste af disse kvinder aldrig får nogen økonomisk erstatning. De kan aldrig sagsøge ham, men de er modige nok til at stå frem. Alle må dømme for sig selv. Men jeg har aldrig set det før i USA. Aldrig har jeg set så mange, der officielt har anklaget en mand. Og det ser ikke ud til at stoppe.

Mønstret var, ifølge Allred og de påståede ofre, at Cosby udnyttede sit navn som faderfigur til at komme i kontakt med pigerne.

- Han var kendt, havde aura og et image af en man kunne stole på. Mange siger, at han rakte ud mod dem for at være mentor og hjælpe dem med deres karriere. Han mødte endda deres familier i visse tilfælde. Så i bund og grund beskylder de ham for at 'groome' dem. På samme måde som en jæger (predator, red.) vil gøre. For at opnå deres tillid. Han fik den. Og dernæst bedøvede han og overfaldt dem.

- Hvis beskyldninger fra alle de kvinder kan bevises og er sande, så er han er en serie-sexforbryder, slår Allred fast uden at blinke.

Listen længere endnu
Så sent som sidste uge, stod yderligere tre nye kvinder frem som Gloria Allreds klienter. Heri blandt en tidligere Mrs. America, en tjener og en Playboy Magazine-model, som gennemgående har samme historie om at være havnet i kløerne på Bill Cosby.

Ifølge Gloria Allred er listen af kvinder endnu længere. Men ikke alle ender måske med at stå frem. Nogle har bare kontaktet hende for at hjælpe med sagen. Hvor mange der er, vil hun ikke oplyse.

- Når folk spørger mig, hvor mange ofre der er, siger jeg: Kun mr. Cosby kan svare på det spørgsmål.

Judy Huth har siden hun stod frem og gik til politiet med sine beskyldninger om overgrebet, der fandt sted i 1974 ikke givet nogle interview, og har derfor også afslået Ekstra Bladets anmodning.

Hun vil ikke selv være til stede den 9. oktober, når Cosby skal afhøres.

Gloria Allred har i øvrigt anmodet retten om, at få lov til at video-filme Bill Cosby under vidneafhøringen. Det vil hun bruge i den senere retssag.

1 af 14 I dag 55-årige Judy Huth. Hun påstår Cosby bedøvede hende og forgreb sig på hende i 1974, da hun var 15 år. Overgrebet skulle være fundet sted på Playboy Mansion. (Foto: AP)
2 af 14 Gloria Allred og Judy Huth, da de gik til politiet i Los Angeles og anklagede Cosby for overgreb. (Foto: AP)
3 af 14 Uddrag fra det offentliggjorte vidneudsagn fra 2004. (Foto: AP)
4 af 14 Hugh Hefner og Bill Cosby, der beskyldes for at have misbrugt flere piger på netop Playboy Mansion. (Foto: AP)
5 af 14 I august dukkede tre nye kvinder op som Gloria Allreds klienter. (Foto: AP)
6 af 14 Andrea Constand førte Cosby gennem et civilt søgsmål i 2005. (Foto: AP)
7 af 14 I juli/august-bladet af New York Magazine stod 35 kvinder frem og beskyldte Bill Cosby for sexangreb. (Foto: AP)
8 af 14 Beth Ferrier - her med Gloria Allred, er også en af de over 40 kvinder, der har lagt sag an mod Cosby. Ferrier var i 2004 også anonymt vidne i en anden sexsag mod Cosby. (Foto: AP)
9 af 14 Omdømmet er ved at blive sølet til for den tidligere populære og vellidte tv-stjerne, der har fået fjernet flere ærestitler. (Foto: AP)
10 af 14 Gloria Allred repræsenterer nu 26 kvinder, der påstår sig overgrebet af dr. Huxatable. (Foto: AP)
11 af 14 Protester mod Bill Cosby. (Foto: AP)
12 af 14 Jennifer Thompson - en af Cosbys formodede ofre. (Foto: AP)
13 af 14 Den populære Huxtable-familie. (Foto: AP)
14 af 14 Gloria Allred skal hegle Bill Cosby igennem for spørgsmål under vidneafhøring i Los Angeles. (Foto: Thea Pedersen)
13 kommentarer
Vis kommentarer