Hun vandt prisen, men alle taler om hendes ... far

Popstjernen Dua Lipa vandt prisen for årets single, men det er hendes flotte far, der løber med al omtalen

Dua Lipa og Calvin Harris modtager prisen for 'Årets britiske single'. Video: Brit Awards via AP

Den 23-årige sangerinde Dua Lipa løb med prisen for årets britiske single med sit hit 'One Kiss' til dette års Brit Awards, der løb af stablen i forgårs.

Sangerinden, der optrådte på Roskilde Festival sidste år, var også på scenen til showet - både som optrædende og for at modtage prisen.

Men trods hæderen har hun i den grad måttet se sig overhalet - sådan rent popularitetsmæssigt - af sin egen far.

Vis dette opslag på Instagram

Miami #newyear #miami #dualipa

Et opslag delt af Dukagjin Lipa (@dukagjinlipa) den

Twitter-brugere - og derfor også de britiske medier - har slet ikke kunnet håndtere den høje, velklædte og let gråsprængte mand, der var med til prisfesten med resten af familien, der oprindeligt stammer fra Albanien.

Dua Lipa omgivet af forældrene, Dukagjin og Anesa Lipa, samt sin lillebror. Foto: Ritzau Scanpix
Dua Lipa omgivet af forældrene, Dukagjin og Anesa Lipa, samt sin lillebror. Foto: Ritzau Scanpix

Faktisk blev der tweetet så meget om den flotte far, at han blev udråbt til at være Årets Breakthrough Act - altså årets gennembrud.

En brøkdel af de mange, mange, mange tweets om den kroatiske sølvræv, der blandt andre bliver sammenlignet med George Clooney, kan ses her.

'Dua Lipas far er en DILF (dad I'd Like to Fuck, red.)', skriver en Twitter-bruger.

'Jeg beklager, men hvor hot er Dua Lipas far!', skriver en anden.

'Åh, Dua Lipas far er en seriøs DILF. En rigtig sølvræv', noterer en tredje sig.

Vis dette opslag på Instagram

Matrix infused party. HBD @julianrupert #matrix

Et opslag delt af Dukagjin Lipa (@dukagjinlipa) den

Han er faktisk også kunstner
Men Dukagjin Lipa er faktisk ikke 'bare' Dua Lipas far eller et flot stykke kød. Han var en stor stjerne i Kosovo i 90'erne, som den kosovoske ambassadør i USA, Vlora Çitaku, da også bemærker.

'Okay, jeg forstår, at Dukagjin Lipa stjal showet, fordi han ser godt ud. Men det hører med, at han er også er en kunstner. Min generation er vokset op med hans musik. Han er ikke Dua Lipas far for mig. Dua er hans datter', skriver hun og deler en forsmag på hans musik.

Desværre for alle sølvræve-hungrende tv-seere er Dakagjin lykkeligt gift med Dua Lipas mor, Anesa. Foto: Shutterstock
Desværre for alle sølvræve-hungrende tv-seere er Dakagjin lykkeligt gift med Dua Lipas mor, Anesa. Foto: Shutterstock

 

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere