'Hunger Games'-skurk: Revolutionen nærmer sig

Donald Sutherland håber, at Hunger Games-filmene kan gøre de unge politisk engagerede og giver sit indspark til den ophedede løndebat

- Forandringerne er på vej. De kommer langsomt, for mændene bestemmer, siger Donald Sutherland. (Pr-foto)
- Forandringerne er på vej. De kommer langsomt, for mændene bestemmer, siger Donald Sutherland. (Pr-foto)

Den 80-årige skuespiller Donald Sutherland, far til '24 timer'-stjernen Kiefer Sutherland, er ikke imponeret over det politiske engagement fra ungdommen. Men det håber han, at 'Hunger Games'-filmene og hans rolle som den udspekulerede præsident Snow kan være med til at ændre på.

Som helhed betragtet er 'Hunger Games' noget af det absolut bedste inden for genren. (Foto: Nordisk Film) Filmanmeldelser - 18. nov. 2015 - kl. 08:04 Ny 'Hunger Games' er voldsomt underholdende

- De sidste 30 år har jeg været overbevist om, at de ikke tænker politisk overhovedet. Formålet med denne her film var at engagere ungdommen. Som Bruce Springsteen sagde 'Blind tillid til lederne ... vil slå dig ihjel', siger Donald Sutherland i et interview med BBC.

Golden Globe-vinderen har en 50 år lang karriere på det hvide lærred bag sig, og han håber de fire film om heltinden Katniss Everdeen vil sætte sine spor. Han er heller ikke bange for at blande sig i den verserende debat om ligeløn, som 'Hunger Games'-kollegaen Jennifer Lawrence har været med til at sparke nyt liv i.

- Forandringerne er på vej. De kommer langsomt, for mændene bestemmer. Hvis du ændrer det, tager du penge fra dem, som ejer hele maskineriet. Og de giver ikke slip på deres profit, siger stjernen, som har omkring 150 film på CV'et, da han bliver spurgt om revolutionen nærmer sig inden for ligeløn.

– Jeg ved, at film kan være med til at skubbe forandringer i gang og skabe politisk bevidsthed hos unge. Det skete nemlig for mig selv med Stanley Kubrick-filmen ’Paths of Glory’ (anti-krigsfilm fra 1957, red), siger Donald Sutherland – her i rollen som Panems onde præsident Snow. (Foto: AP) Kendte Hemmelig 'Hunger Games'-plan afsløret

- Selvom de har milliarder i overskud, så vil de ikke af med noget af overskuddet. De giver måske noget af det til velgørenhed og museer, men du får dem ikke til at betale mere, siger den 80-årige stjerne til BBC og efter en kort pause tilføjer han:

- Jeg kunne fortælle dig historier, men så ville jeg aldrig få et job igen, fortæller den prisbelønnede skuespiller.

Donald Sutherland er aktuel i 'The Hunger Games: Mockingjay - Part 2', som havde premiere 18. november.

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere