Husker du Steve Irwins lille datter? Nu er hun forlovet

Bindi Irwin, der på tragisk vis mistede sin far i 2006, blev forlovet på sin fødselsdag

Ligesom sin far har Bindi Irwin tilsyneladende et afslappet forhold til store krybdyr. Video: Splash.

Australske Bindi Irwin havde onsdag en fødselsdag, hun aldrig glemmer.

Ikke nok med at hun fyldte 21 år, hun fik også den bedste fødselsdagsgave nogensinde, da hendes kæreste gennem seks år, Chandler Powell, gik på knæ.

Chandler Powell gik på knæ og fik sit ja. Foto: Ritzau Scanpix
Chandler Powell gik på knæ og fik sit ja. Foto: Ritzau Scanpix

Det fortæller Bindi Irwin selv på sin Instagram-profil.

- Den smukkeste overraskelse. Chandler og Robert (hendes bror, red.) gik sammen for at forevige øjeblikket, hvor jeg sagde ja, skriver hun til billedet herunder.

Hun fortsætter.

- Vi var i haven i Australia Zoo, og det var mere end perfekt. Jeg vidste ikke engang, at Robert var der og fotograferede, og jeg vil altid være taknemmelig for at have disse specielle minder fra den mest fantastiske dag.

Bindi Irwin - mødes af absurd krav. (Foto: All Over) Reality - 5. nov. 2015 - kl. 18:30 Dommer til Bindi Irwin: Bevis din far er død

På sin egen Instagram deler Chandler Powell også en fortælling fra frieriet.

En ung Bindi Irwin da hun holdt en rørende tale for sin afdøde far i Australia Zoo i 2006. Foto: Ritzau Scanpix
En ung Bindi Irwin da hun holdt en rørende tale for sin afdøde far i Australia Zoo i 2006. Foto: Ritzau Scanpix

Her skriver han, at parret faktisk mødte hinanden i Australia Zoo for nu seks år siden.

- At fri ved hendes yndlingssted i zoo'en, omringet af dyr, virkede som den perfekte måde at starte dette ufattelige nye kapitel i vores liv, skriver han.

Bindi Irwin er datter af vovehalsen- og dyreelskeren Steve Irwin. Hun var blot otte år gammel, da hendes far døde i 2006, efter at være blevet stukket i brystet af en pilrokke. I dag arbejder hun i Australia Zoo - ligesom hendes far gjorde det. Stedet har moderen Terri Irwin som ejer.

Bindi Irwin med sine forældre - fotograferet 2002. Fire år før Steve Irwins død. Foto: Ritzau Scanpix
Bindi Irwin med sine forældre - fotograferet 2002. Fire år før Steve Irwins død. Foto: Ritzau Scanpix
 

61 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!