Husmor driller Kim Kardashian: Her forklarer hun hvorfor

Med en saks skar en husmor sin sorte top op og forvandlede sig til Kim Kardashian - se det sjove billede nede i artiklen

Den 35-årige husmor, Laura, fra det sydlige England har på Facebook skabt sit helt eget blog-univers, hvor hun med et glimt i øjet gør grin med verdenskendte kvinder og hudfletter den overdrevne fokus på den perfekte krop.

Laura's sidste skud på stammen var en genskabning af den vovede sorte Thierry Mugler-kjole, som reality-stjernen Kim Kardashian for nylig havde på i forbindelse med 'Beauty Awards' i Hollywood.

Bevæbnet med en saks klippede Laura hul i sin sorte top og forsøgte at genskabe de samme huller i kjolen, som Kim Kardashian præsenterede på den røde løber. Hun satte prikken over i´et med sin husmor-kreation ved at tage et par svømmebriller på sit håndled, der skulle matche Kim Kardashians sorte udsmykninger samme sted.

Det skriver flere medier heriblandt New York Post og Daily Mail,

 

Kim Kardashian iført sin Thierry Mugler-kjole med de mange huller, og til højre Laura med sin egen sorte kreation, hvor hun med en saks har forsøgt at genskabe hullerne. (Foto:  Mediapunch/REX/Shutterstock og Privatfoto)
Kim Kardashian iført sin Thierry Mugler-kjole med de mange huller, og til højre Laura med sin egen sorte kreation, hvor hun med en saks har forsøgt at genskabe hullerne. (Foto: Mediapunch/REX/Shutterstock og Privatfoto)
  

Laura har under navnet 'Knee Deep in Life' fået masser af følgere på de sociale medier med sine sjove videoer eller billeder, der gør grin med kendisser eller reklame-kampagner.

Til opslaget på facebook, hvor Laura viser et billede af sin egen hjemmelavede kjole med huller i - overfor et billede af Kim Kardashian iført den originale Thierry Mugler-kjole - skriver Laura blandt andet: 

'Når de fortæller dig, at du har taget kjolen bagvendt på. Og du siger: Kælling vil du være så venlig!! Det er mode,' skriver Laura og fortsætter:

'Nogen gange handler det om at acceptere, at du med dit budget ikke har råd til hele kjolen, så må du arbejde med det, som du har, og så ellers håbe på, at dit venstre bryst ikke popper ud af kjolen og begynder at vaske gulvet'.

Ekstra Bladet har kontaktet Laura for at høre, hvorfor hun gør grin med kendte mennesker, heriblandt Kim Kardashian.

- Jeg startede min blog 'Knee Deep in Life', efter at jeg havde haft en alvorlig fødselsdepression, der fik mig til at overveje at begå selvmord flere gange. Da jeg så småt blev helbredt og blev stærkere, fandt jeg ud af, at en af de vigtigste ting i mit liv er at få andre mennesker til at grine, fortæller Laura til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Og jeg ønskede også at styrke kvinder og fortæller dem, at de er perfekte, som de nu er. Jeg har blogget i lidt mere end to år, og reaktionerne har været fantastiske, siger Laura, der har 395.000 følgere på Facebook.

- Min plan er at fortsætte med at få folk til at grine så meget som muligt, fordi jeg har lært at livet virkelig er for kort. Vi skal nyde livet, og det glæder mig, at jeg måske medvirker til, at folk tror lidt mere på sig selv, fortæller Laura, der i øvrigt er mor til to børn.

Se også: Efterligner popstjernes bryst-billede

Se også: Komiker gør tykt Insta-grin med de kendte

1 af 2 Kim Kardashian iført sin Thierry Mugler-kjole med de mange huller, og til højre Laura med sin egen sorte kreation, hvor hun med en saks har forsøgt at genskabe hullerne. (Foto: Mediapunch/REX/Shutterstock og Privatfoto)
2 af 2 
53 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere