Hylder Kim Kardashian: - Kæmpe velsignelse

Kim Kardashian West bliver kaldt en 'kæmpe velsignelse' af en tidligere indsat, som hun nu hjælper

Kim Kardashian kæmper for at hjælpe tidligere fanger. Video: Bang Showbiz

Den verdenskendte rollemodel Kim Kardashian West bliver nu hyldet af en tidligere fange, efter at hun har besluttet sig for at betale hans husleje de næste fem år.

Matthew Charles blev tidligere i år løsladt fra det fængsel, hvor han har tilbragt de sidste 20 år for 'ikke-voldelig narkotika- og våben-kriminalitet'.

Kim Kardashian fik øjnene op for Matthew Charles' historie efter at have set et opslag på de sociale medier om, at han havde fået sin ansøgning om lejebolig afvist på grund af sin baggrund.

Herefter mødtes hun med ham privat, hvor hun gav ham det generøse tilbud.

- Overordnet har hun været en kæmpe velsignelse for kongressens nye reform. Hendes kendis-status og stemme er meget nødvendig og har givet resultater, siger Matthew Charles til TMZ.

Han er den første, der er blevet løsladt under den nye fængselsreform.

Matthew Charles kommentar kommer, få dage efter at Kim Kardashian, der i øjeblikket læser til advokat, besøgte Det Hvide Hus for at promovere måder, hvorpå man kan hjælpe tidligere indsatte i arbejde.

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!