Hyret til film med stjerner: Anede ikke hvem de var

Julia Butters spiller med i Quentin Tarantinos nye film, som også Brad Pitt og Leonardo DiCaprio er med i

Quentin Tarantino, Brad Pitt, Margot Robbie og Leonardo DiCaprio til premieren på 'Once Upon a Time ... in Hollywood'. Foto: Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix
Quentin Tarantino, Brad Pitt, Margot Robbie og Leonardo DiCaprio til premieren på 'Once Upon a Time ... in Hollywood'. Foto: Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix

Det må være enhver skuespillers drøm at få opkaldet, hvor Quentin Tarantino beder en komme til casting til en rolle, hvor man skal spille over for blandt andet Leonardo DiCaprio og Brad Pitt.

Men for den nu 12-årige Julia Butters gik det meget sent op for hende, hvad det var for en drømmetrio, hun skulle indgå et samarbejde med, da hun som tiårig blev hyret til instruktørens nyeste spillefilm 'Once Upon a Time... in Hollywood'.

Til mediet Variety fortæller den unge skuespillerinde, at hun aldrig havde hørt om Leonardo DiCaprio før, og at navnet Brad Pitt kun ringede en svag klokke, fordi hun kunne huske at have overhørt voksne sige, at han var lækker.

Den dengang tiårige Julia Butters anede ikke, hun spillede sammen med kendte filmstjerner. Foto: Valerie Macon
Den dengang tiårige Julia Butters anede ikke, hun spillede sammen med kendte filmstjerner. Foto: Valerie Macon

På samme måde blev hun overrasket, da hun gik til audition, og Tarantino fortalte, at det var ham, der havde skrevet manuskriptet.

- Jeg anede ikke, hvem han var. Jeg vidste ikke, om han var manuskriptforfatter, instruktør eller skuespiller, siger hun.

Julia Butters har spillet skuespil, siden hun kun var fire år gammel. Det var da også på tv-skærmen, at Tarantino først fik øje på stortalentet.

Han så nemlig den unge pige i serien 'American Housewife', som hun har spillet med i siden 2016, og så var han solgt.

'Once Upon a Time... in Hollywood' har dansk premiere 15. august.

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere