Internettet går amok: 'I har løjet'

Efter i flere år at være blevet beskyldt for at lyve, ser det nu ud til at popstjernen Taylor Swift talte sandt i fejden mellem hende og power-parret Kim Kardashian og Kanye West

Parret er kommet i solid modvind. Foto: Stephen Lovekin/WWD/Shutterstock
Parret er kommet i solid modvind. Foto: Stephen Lovekin/WWD/Shutterstock

Det var ikke særlig let at være Taylor Swift tilbage i 2016, hvor Kanye West udgav sangen 'Famous'.

Rapperen havde i sangen lavet en linje, om at han 'stadig havde sex med Taylor Swift', og at han 'gjorde den bitch berømt'.

Teksten blev ikke ligefrem et hit hos popstjernen Taylor Swift, der ikke brød sig om, at han havde kaldt hende en 'bitch'.

Hurtigt fandt Kanyes kone Kim Kardashian dog en optagelse på tre minutter frem, der kunne 'bevise', at Taylor godt kendte til teksten.

Flere fans gik helt amok efter afsløringen og kaldte popstjernen for en slange. Det hele blev for meget for Taylor, der besluttede sig for at fjerne sig fra sociale medier i en længere periode.

Nu viser det sig dog, at det ikke var sandheden, da Kim Kardashian lagde de tre minutter ud. Faktisk er der tale om en 25 minutter lang telefonsamtale, som en ukendt person har lækket.

Det skriver Variety, der har transskriberet hele samtalen ud fra den lækkede video

Her kan man tydeligt høre, at Kanye West aldrig nogensinde fortæller Taylor Swift, at han har tænkt sig at kalde hende en 'bitch'.

Taylor udbryder selv under samtalen, at hun er glad for at teksten lyder: 'Jeg føler Taylor Swift stadig skylder mig sex' og ikke har ord som 'den dumme bitch' i sig.

Taylor var ikke vidende omkring teksten. Foto: AP
Taylor var ikke vidende omkring teksten. Foto: AP
 

Det Taylor godkender er den overstående tekst og en linje, hvor han siger 'Jeg har gjort hende berømt'.

I opkaldet lover Kanye også at sende teksten til godkendelse hos Taylor, inden han udgiver sangen, det skete heller ikke.

Efter opkaldet har ramt medier overalt i verden, er internettet blevet bombarderet med specielt Tweets, hvor folk skriver, at det er Kanye og Kim, der er nogle slanger.

Flere har lavet et hashtag, hvor de skriver, at de har 'aflyst' Kim og Kanye, fordi de ikke stoler på dem.

Samtidig skriver flere, at de håber på en undskyldning fra parret til Taylor Swift.

Indtil videre har de ikke villet kommentere på opkaldet.

63 kommentarer
Vis kommentarer