J-Lo afslører hjertesorg i dokumentar

Den latinamerikanske R&B-sangerinde Jennifer Lopez indvier nu folk i bruddet med eksmanden Marc Anthony i ny dokumentarfilm 

Jennifer Lopez åbner op for private følelser i ny dokumentar. (Foto: Target Press)
Jennifer Lopez åbner op for private følelser i ny dokumentar. (Foto: Target Press)

Jennifer Lopez står bag ny dokumentarfilm, hvor hun afslører den hjertesorg, hun oplevede, da hun og eksmanden Marc Anthony gik fra hinanden.

Filmen 'Jennifer Lopez: Dance Again' følger sangerinden, da hun begiver sig ud på sin første verdensturné med sine to små børn Max og Emme.

Men bag pailletter og show får man et indblik i den skilsmisse, hun har gennemgået.

I en teaser for filmen, fortæller J-Lo, at hun kan huske en periode i sit liv, hvor hun ikke følte, hun kunne komme op om morgenen.

- Det føles som at lukke et kapitel, siger hun ifølge Daily Mirror.

Artiklen fortsætter under billedet...

Jennifer Lopez med eksmanden Marc Anthony. (Foto: EP)
Jennifer Lopez med eksmanden Marc Anthony. (Foto: EP)
 

Føles som at skulle dø
Jennifer Lopez og Marc Anthony gik fra hinanden i 2011 efter et syv år langt ægteskab - tre år efter fødslen af deres nu seksårige tvillinger.

- Det var ikke min drøm. Min drøm var, at vi altid skulle være sammen, sagde Jennifer Lopez ifølge E! og fortsætter:

- Du vil aldrig bryde op med din familie. Der er ingen smerte som, når man går gennem en skilsmisse. Det håb, den drøm, det eventyr bliver sprængt i stykker, og du føler, du skal dø.

Vil dele erfaringer
Til HBO har Jennifer Lopez fortalt følgende:

- Jeg ønskede at fortælle en historie og åbne mig for folk. Oplevelsen var mere tilfredsstillende, end jeg nogen sinde havde forestillet mig.

- Den her dokumentarfilm bringer utrolige erindringer tilbage, og jeg er så spændt på at genopleve turen endnu en gang og dele disse erfaringer med mine fans.

Se traileren for filmen her

1 af 2 (Foto: EYEVINE EYEVINE)
2 af 2 Jennifer Lopez åbner op for private følelser i ny dokumentar. (Foto: Target Press)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere