Jackass-stjerne død

Komikeren Rip Taylor er død af et hjerteanfald

Efter flere årtier på tv-skærme over hele verden er Rip Taylor død. Foto: Patsy Lynch/Shutterstock
Efter flere årtier på tv-skærme over hele verden er Rip Taylor død. Foto: Patsy Lynch/Shutterstock

Komikeren Rip Taylor med det borgerlige navn Charles Elmer Taylor er død i en alder af 84.

Det skriver flere medier, heriblandt CNN.

De yngre husker nok nu afdøde Rip Taylor fra sin optræden i megasuccessen 'Jackass', hvor han har været den afsluttende figur i de tre spillefilm. Med sit karakteristiske cykelstyrs-moustache og konfettirør i hånden, har han afsluttet de vilde flere gange.

Her ses Rip Taylor ved premieren på 'Jackass Number Two'. Foto: Mark J. Terrill
Her ses Rip Taylor ved premieren på 'Jackass Number Two'. Foto: Mark J. Terrill

De ældre vil måske huske komikeren for hans medvirken i en række af underholdningsprogrammer i 1970'erne, hvor blev kendt for sin 'over the top-persona', som han underholdt med hos blandt andre David Letterman.

Rip Taylor har udover at spille sin egen persona også medvirket i en række tegnefilm, hvor han har lagt stemme til karakterer i blandt andet Tom og Jerry og Scooby-Doo.

Før sin karriere i showbusiness gjorde komikeren tjeneste under krigen i Korea. Det var her, han først begyndte at lave standup som underholdning for sine kammerater.

Rip Taylor efterlader sig sin samlever Robert Fortney.

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere