Jacksons datter: Jeg blev misbrugt

Datteren af popikonet fortæller nu for første gang, hvordan hun blev seksuelt misbrugt af en ældre mand, da hun kun var 14 år

Her ankommer en følelsesladet Paris Jackson til lufthavnen i Los Angeles efter sit kontroversielle interview med Rolling Stone. Video: Splash

Det har ikke altid været nemt for den nu 18-årige Paris Jackson at være datter af kongen af pop, Michael Jackson.

For første gang nogensinde fortæller hun, at hun som kun 14-årig blev seksuelt misbrugt af en 'komplet fremmed mand', der var meget ældre end hende selv.

Det fortæller hun i et stort interview med Rolling Stone

- Jeg vil ikke gå for meget i detaljer, men det var ikke en god oplevelse overhovedet. Og det var virkeligt hårdt for mig, og jeg fortalte det ikke til nogle på det tidspunkt, siger hun ærligt til magasinet.

Se også: Paris Jackson snaver med kæresten

Den unge pige fortæller desuden, hvordan hun som bare 15-årig prøvede at begå selvmord ved at skære sig selv i håndleddene og tage en stor overdosis af sovemedicin.

Samtidig kæmpede hun med depression og alkoholmisbrug, og Paris Jackson forklarer, at det i virkeligheden handlede om selvhad.

Hun følte ikke, hun kunne gøre noget rigtigt, eller at det var værd at leve. Selvmordsforsøget som 15-årig var det eneste, der blev offentligt kendt, men Paris Jackson fortæller, at hun før det allerede havde prøvet at tage sit eget liv flere gange.

Se også: Køb Neverland for 100 mio dollars

- Jeg var langt ud og skør, siger hun i interviewet.

Men alt ser dog lysere ud nu for Paris Jackson, der ikke længere kæmper med misbrug og dårligt selvværd. Kort efter sin 18 års fødselsdag flyttede ud af sin bedstemor Katherine Jacksons hjem, hvor hun har boet siden 2009, hvor faderen døde.

37 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere