Jacqueline Kennedys søster er død

Lee Radziwill, lillesøster til Jacqueline Kennedy Onassis, blev 85 år

Lee Radziwill døde i sidste uge af naturlige årsager. Fioto: Shutterstock
Lee Radziwill døde i sidste uge af naturlige årsager. Fioto: Shutterstock

Lillesøster til den tidligere amerikanske førstedame Jacqueline Kennedy, Caroline Lee Radziwill, er død.

Hun blev 85 år og døde af 'naturlige årsager', skriver nyhedsbureauet AP og diverse udenlandske medier.

Lee Radziwill, der via sit andet ægteskab med den polsk-litauiske aristokrat Prins Stanislaw Radziwill kunne kalde sig prinsesse, var tre år yngre end Jacqueline, og de var hinandens bedste veninder en stor del af deres liv.

En sprække i familie-sammenholdet opstod dog, da Jacqueline Kennedy giftede sig med den græske skibsreder-milliardær Aristotle Onassis.

Lee havde selv haft et forhold til skibsrederen, men søsteren rådede hende fra at gifte sig med ham.

Venskabet med storesøster fik et knæk, da Jacqueline Kennedy giftede sig med Aristotle Onassis, men de kunne dog stadig ses sammen. Foto: Shutterstock
Venskabet med storesøster fik et knæk, da Jacqueline Kennedy giftede sig med Aristotle Onassis, men de kunne dog stadig ses sammen. Foto: Shutterstock
 

Se også: Ny bog: Onassis 'udleverede' Jackie til nøgenbilleder

At hun så selv gjorde det, tilgav søsteren aldrig helt, skriver AP.

Lee Radiziwill var i alt gift tre gange og fik to børn, en datter, Christina, og sønnen Anthony, der døde af cancer i 1999.

Gennem det meste af sit liv var Lee Radziwill et kendt ansigt i selskabslivet og fik en celeber omgangskreds, der bl.a. omfattede balletdanseren Rudolf Nureyev, kunstneren Andy Warhol og forfatteren Truman Capote.

Sammen med sidstnævnte rejste hun med Rolling Stones på gruppens Amerika-turne i 1972 - uden dog at blive synderligt imponeret af Mick Jagger.

Drabet på JFK. (Foto: The Granger Collection) Vagthund 50 år efter Kennedy-mordet: Den dag verden græd

- Jeg kan se, hvorfor folk anser ham for sexet. På mig virker han frastrødende, sagde hun til New York Times.

Noget tyder på, at indtrykket var gengældt i gruppen.

Keith Richards kaldte hende for 'Princess Radish' - radisse.

Et bedre indtryk havde veninden og filminstruktøren Sofia Coppola, der tog billeder af hende i 2013 til T Magazine.

'Hun ser altid smart ud, uanset, om hun lige kommer op af havet, håret tilbage og i en glinsende badedragt, eller til middag på ferie i hvide bukser', skrev Coppola.

Se også: Jackie Kennedy var vild med sex

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere